Bibelens bedste historier: Moses // Jesus

Johannes Møllehave (1937 – 2021) fortalte Bibelen til børn, og det har givet generationer af læsere både stor glæde og gru. De gruopvækkende historier fra Det Gamle Testamente og de varme, livsbekræftende fortællinger fra Det Nye Testamente blev fortalt med poesi og power. Det gør han også i to nyudgivelser: Moses og Jesus.

Begge bøger præsenterer Bibelens historier i en læsepædagogisk version med et lixtal på henholdsvis 22 og 20. Sproget er enkelt med korte sætninger og delestreger i længere sammensatte ord, hvilket gør teksterne lettere at læse selv.

Fortællingen om Moses er dramatisk og uhyggelig fra begyndelsen:

“En dag fik en kvinde en lille dreng uden at nogen op-dagede det. Jorde-moderen var ikke blevet kaldt ud til fødslen og kvinden fødte helt alene. Hun holdt det hemmeligt, for hun var bange for, at den lille dreng ellers skulle dø.”

Moses’ liv bliver en række af store begivenheder: han leder sit folk gennem ørkenen, skiller vandene, nedbryder guldkalven og modtager de ti bud på to stentavler. Historien rummer også de ti plager over ægypterne: vand til blod, frøer i hobetal, myg, fluer, kvægpest, bylder, hagl, græshopper, mørke og til sidst døden. Det er grusomheder i hobetal, men samtidig en fortælling om tro, mod og befrielse.

I Jesus får vi et glimt af den dramatiske begyndelse på hans liv:

“Man skulle ikke komme til kong Herodes og tale om andre konger. Han vidste ikke noget værre! Engang havde han endda dræbt et par af sine egne sønner, fordi han var bange for, at de skulle blive udråbt til konger i stedet for ham.”

Herodes er en trussel mod det nyfødte barn, men de tre vise mænd når frem med deres gaver, og natten i Betlehem er malet i poesi både i ord og billeder. Senere følger vi Jesus i hans mange mirakler, som da den lamme mand bliver hejst gennem taget for at blive helbredt. Beboerne ser målløse op, og handlingen er dramatisk skildret i tekst og illustrationer.

Charlotte Pardi står for illustrationerne. Hun har tegnet til mange, mange billedbøger, eksempelvis den vrede frøken Ignora, men her er stregen mere dæmpet, mere poetisk – men også visse steder fyldt med både power og dynamisk action. Pardis illustrationer beriger de kendte fortællinger.

I Moses ser vi de skæggede mænd blæse i store horn, mens Jerikos er ved at falde. De falder. Det ved vi.

I “Jesus” lyser en stjerne over de vise mænd i silhuet, på vej mod stalden i Betlehem. Pardi har givet himlen et natblåt stjernebelyst skær. Man se de tre vise mænd i silhouet. Det er den helt rette julenatstemning.

Møllehaves tekst er, selvom den er bearbejdet læsepædagogisk, stadig rig på poesi og kraft. Prosafortællinger og lyriske passager (sat i kursiv) blandes på en fin måde, så læseren både kan forstå og fornemme de store bibelske dramaer. Som det står på bagsiden: “Bibelens bedste historier lige til at læse selv.”

Bøgerne er fremragende fortællinger, hvor Det Gamle Testamente er fyldt med voldsom action, mens Det Nye Testamente rummer både drama og forløsning. Det er fælles kulturelt gods, som alle gerne må læse.