Fem skarpe til Stine Reinholdt Hansen

STINE REINHOLDT HANSEN (f. 1969) er ph.d. i børnelitteratur og børns læse- og medievaner fra DPU, Aarhus Universitet, og har stået i spidsen for de seneste tre nationale undersøgelser af børns læse- og medievaner i fritiden. Hun er ansat ved professionshøjskolen UCL som forsker og underviser samt medlem af Kulturministeriets Bogpanel og Rådgivningsgruppen for Kulturvaneundersøgelsen i Danmark.

1

I rapporten bag undersøgelsen Børn og unges læsning 2021, som du har været med til at lave, fremgår det, at genren humor er den mest populære genre på tværs af køn og alder, og at populariteten er steget siden 2017. Hvad er det, de humoristiske bøger kan? 

Mange børn og unge føler sig pressede og utilstrækkelige. Her kan det at læse eller lytte til humoristiske historier være en god måde at flytte fokus på. At opskrive antihelte i litteratur eller gøre grin med autoriteter kan virke forløsende. Helt konkret har nogle forskere fra Stanford Universitet fx påvist, at der sker noget i vores krop og hjerner, når vi oplever humor. De scannede bl.a. hjernerne på en gruppe børn, mens de så sjove videoklip, og her kunne de se, at videoklippene aktiverede de områder i hjernen, som giver os belønning, samt de områder, som håndterer uoverensstemmelse eller overraskelser. Meget humor opstår netop, fordi man forventer én ting, og så sker der noget fuldstændig andet. Hvis man kan håndtere humoristiske overraskelser i æstetiske tekster, er man måske også bedre klædt på til at tackle livets uventede udfordringer, mener forskerne. 

2

Forfattere som Jeff Kinney og Anders Matthesen, der står bag humoristiske bogserier som Wimpy Kid og Ternet Ninja, angives i rapporten som nogle af de mest populære blandt børn og unge. Bøger, som ofte er blevet skældt ud for at være useriøs litteratur. Er kritikken berettiget, eller må litteratur godt være sjovt?

Der behøver absolut ikke at være et modsætningsforhold mellem sjov litteratur og god litteratur. Problemet er nok nærmere, at det er enormt svært at skrive noget morsomt. Det kan ovenstående forfattere til gengæld. Tag fx Anders Matthesen: Han appellerer til alle klassetrin i vores undersøgelse, fordi hans historier har mange lag. Han er en ener, når det kommer til sjove replikker, men han har også en psykologisk indsigt, der gør, at han kan skildre personerne med en dybde, så vi ikke kun griner af, men også forstår karaktererne. Derudover har Matthesen en god forbindelse til den kultur børn og unge er omgivet af. Der er masser af referencer til den tværmediale kultur, som kendetegner børn og unges kulturforbrug i dag, og det virker appellerende.

3

Skal der være forskel på den litteratur, børn og unge læser i fritiden, og den litteratur, de møder i skolen? 

Jeg mener, det er vigtigt at skelne mellem litteratur, som børn selv læser, og litteratur, der bedst læses i skolen. I skolen har vi mulighed for at åbne litteratur for dem, som de ikke selv ville opsøge. Det er en meget vigtig opgave, synes jeg. Jeg mener heller ikke, de bare skal overlades til sig selv, når det kommer til fritidslæsning. Som voksne formidlere har vi en forpligtelse til at følge med og så vise dem mulighederne med afsæt i deres egne liv og interesser. 

4

Er al litteratur lige god litteratur, når det kommer til at få børn og unge til at læse? 

Al litteratur er ikke lige god, nej, men jeg er nok villig til at gå meget langt for at få børn på litteraturkrogen. For mig at se handler det lige så meget om at få givet børn en læsekultur, hvis de ikke har det i forvejen. De skal vænnes til at læse eller lytte til litteratur. Vi skal lytte til deres interesser og lade dem læse præcis det, de har lyst til – gerne i kombination med andre medier, de er optagede af, som fx YouTube, film, spil eller serier, der kan være knyttet til litterære universer på forskellig vis. Når først de har oplevet, at det at læse kan være både fedt og alsidigt, kan man måske begynde at introducere dem for andre og lidt mere udfordrende læseoplevelser. 

5

Et af hovedfundene i rapporten er, at børn og unges læselyst falder med alderen. Hvordan får vi dem til at læse mere?

Det er en udfordring, at læsning af litteratur generelt ikke prioriteres så højt i dag. Den digitale udvikling udgør i den forbindelse ikke entydigt en trussel, men har tværtimod gjort litteratur tilgængelig for en langt større målgruppe, end det hidtil har været tilfældet. Hvis vi vil styrke børns læsekultur, tror jeg, at vi skal være tydelige i forhold til at vise, at litteraturoplevelser har stor værdi. Det er ikke noget, der skal måles på effektivitet, men nærmere på oplevelser af, at verden er mangfoldig, og litteraturen er en helt særegen måde at få indblik i den på.