Bogbotten søger nye redaktører

Illustration: © Søren Jessen

Er du optaget af børne- og ungdomslitteratur – og har du lyst til at være med til at drive og udvikle et af landets mest omfattende anmeldersites?
Bogbotten søger én eller flere frivillige redaktører, der sammen med anmeldere og Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks bestyrelse vil sikre, at vores læsere fortsat får kvalificerede, inspirerende og aktuelle boganmeldelser.

Om opgaven

Som redaktør bliver du en nøgleperson i Bogbottens redaktionelle arbejde. Opgaverne omfatter bl.a.

  • Redigering og korrekturlæsning af boganmeldelser
  • Kontakt til forlag om illustrationer til anmeldelser
  • Opsætning og udgivelse af anmeldelser i WordPress
  • Opslag om nye anmeldelser på Facebook og Instagram
  • Kontakt med potentielle nye anmeldere
  • Løbende dialog med bestyrelsen i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark om udvikling og drift af Bogbotten

Ligesom alt andet arbejde i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark er posten ulønnet. Vi arbejder sammen og lægger frivillige kræfter i foreningen, fordi vi brænder for at fremme børne- og ungdomslitteraturen.

Arbejdet foregår primært online, men med mulighed at at arrangere et årligt fysisk møde for alle Bogbottens anmeldere.

Hvem er du?

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med:

  • Redigering og formidling
  • Sociale medier
  • WordPress og Canva

Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig i børne- og ungdomslitteratur og arbejde samme med andre, der brænder for formidlingen. Du får sparring både fra IBBY Danmarks bestyrelse og fra Bogbottens anmeldere.

Og hvis du ikke kender de digitale værktøjer, så skal vi nok hjælpe dig ordentligt i gang!

Tidsforbruget varier, men man kan regne med ca. 2-4 timer om ugen i gennemsnit – alt afhængig af antallet af anmeldelser og redaktører.

Om Bogbotten

Bogbotten er et online anmeldersite for nyere børne- og ungdomslitteratur. Sitet rummer fagligt funderede anmeldelser, skrevet af anmeldere med relevant baggrund – fx lærere, børnebibliotekarer og formidlere. Målet er at give pædagogiske og biblioteksfaglige formidlere et kvalificeret overblik over nye udgivelser, med fokus på både indhold og anvendelse.

Om Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, er den danske afdeling af den internationale organisation IBBY (International Board on Books for Young People). IBBY arbejder for at fremme børns adgang til kvalitetslitteratur verden over, styrke formidlingen af børne- og ungdomsbøger og skabe netværk mellem forfattere, illustratorer, formidlere og forskere. Hele organisationens arbejde er baseret på frivillig indsats.

Sådan melder du din interesse

Send en mail med et par ord om dig selv og om hvorfor du gerne vil være redaktør på Bogbotten til nuværende redaktør og bestyrelsesforperson Christian Bach på cba@ibby.dk. Gerne hurtigst muligt!
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at skrive til os på samme adresse.

Nyt på IBBY BLOGGEN
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Kommentar, Tema: Kunstig intelligens

Dette er skrevet af et menneske …

Resumé

Nye bøger i april 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BOGANMELDELSER
9788727224855
9788727224855

Bogbotten anmelder

Find Plet i haven

Skovlingerne i Dybeskov – Tordenfødder og troldeprutter
Skovlingerne i Dybeskov – Tordenfødder og troldeprutter

Bogbotten anmelder

Skovlingerne i Dybeskov. Tordenfødder og Troldeprutter

Albert Einstein og det nye univers
Albert Einstein og det nye univers

Bogbotten anmelder

Albert Einstein og det nye univers / Isaac Newton og tyngdekraften

9788741530277
9788741530277

Bogbotten anmelder

Det værste der kan ske er alt

Nye BØGER
9788776191993
9788776192006
9788776372583
9788776372569
9788774019015
9788774019664
9788774019008
9788774019657
9788776191962
9788774019640
9788776191979
9788774019282