“Jeg hedder Belle. Det betyder smuk på fransk. Ret ironisk. Jeg er nemlig alt andet ed smuk. Synes jeg selv altså.”
Sådan præsenterer Belle, 12 år, sig i denne roman, der i høj grad tager svære temaer op.
Belle og Blanka er søskende, og deres mor, der er sygeplejerske, bor alene efter en skilsmisse fra faren Pelle, som nu bor sammen med Malin. Faren arbejder altid og er ofte i Bruxelles, men hver fjortende dag er børnene hos ham – hvor det dog som regel er hans kæreste Malin, der “tager sig af” dem.
Belle går i 6. klasse, og klassen skal på lejrskole. Hun er ikke særlig godt integreret i det sociale liv; hun er for eksempel ikke inviteret til Alex’ (en pige) fødselsdag, selv om “alle andre” er inviteret. Hun har tidligere gået til gymnastik, men er stoppet igen. Generelt er hun meget alene, og en del af tiden taler hun med Saga – en samtale, der er helt ensidig, da Saga ikke findes i virkeligheden.
Og så prepper hun i al hemmelighed, fordi hun synes, der lurer katastrofer overalt: krige, ulykker, jordskælv og alt muligt andet, man kan være bange for. Man kan også være bange for kanoturen og for lejrskolen.
Det er (kort fortalt) en virkelig kriseramt pige, der er hovedpersonen her.
Heldigvis har hun en fornuftig mor, en søster der bakker hende op, når det gælder, og så er der også piger og drenge i klassen, som har overskud til at få Belle med i fællesskabet.
Det værste der kan ske er en ungdomsroman om en helt almindelig pige, der er ramt af tunge tanker og frygter, at alt det værste kan – og vil – ske.
Og tak til forfatteren for at lade både forældre, søskende og stedmor være fornuftige mennesker, der bekymrer sig om Belle.
Man skal tale om det – sådan er moralen her. Det hjælper. Og tak til forfatteren for at lade både forældre, søskende og stedmor være fornuftige mennesker, der bekymrer sig om Belle.
Der er udarbejdet et undervisningsmateriale til bogen. Til hvert kapitel er der ”svære ord og udtryk”, spørgsmål til læseforståelsen samt en række spørgsmål under overskriften ”efter læsningen”. Jeg tænker dog, at det kan blive lidt ensformigt, hvis man bruger samme skabelon til alle kapitler. Det væsentlige er at få en litteratursamtale om de svære temaer i bogen.
Bogen er skrevet af den svenske forfatter Cina Friedner og oversat af Vibeke Arildsen.
Der er brug for gode bøger, der tager svære emner op, og her er det positivt, at målgruppen er de 12-13-årige. Der findes mange gode ungdomsbøger, men her er der tale om en ”ungdomsbog”, hvor målgruppen er mere tween end teenager – og det er godt.
