Bogbotten anmelder

Albert Einstein og det nye univers / Isaac Newton og tyngdekraften

Portrætfoto af Kristine Thillemann Nielsen

“Er du klar til at finde ud af, hvordan en fårehyrde og en dreng med et kompas endte med at ændre hele vores forståelse af universet?”

Tasken er pakket med fantasi, med troen på at verden er fuld af mysterier, der bare venter på at blive opdaget og opklaret – og ikke mindst med en stor portion logisk og matematisk snilde. Strømper, underbukser og tandbørste lader vi blive hjemme, når vi rejser tilbage i tiden – helt tilbage til før dine bedsteforældre blev født. Er du klar?

Jakob Lund Pedersen tager os i hånden, når han i bøgerne Isaac Newton og tyngdekraften og Albert Einstein og det nye univers bringer os tilbage til nogle af verdens største fysikeres fødsel og deres banebrydende opdagelser. Med sig har han illustrator Julie Østergaard, der med sine farverige og genkendelige stregtegninger gør de store tanker lette at forstå og tilgængelige for børn.

Sammen skaber de en formidabel fortælling, vi tidligere har mødt i serien Danske stjerner. Nu åbner de døren til en ny serie: Verdens stjerner, som præsenterer nogle af verdenshistoriens mest indflydelsesrige videnskabsfolk.

Vi kender alle gåturen hjem fra børnehaven, hvor barnets hjerne bobler over af spørgsmål: Hvad er tyngdekraft? Hvor kommer farverne i regnbuen fra? Hvordan laver man guld? Spørgsmål, man kan forsøge at besvare – men hvad så, når barnet spørger: Hvorfor rammer månen ikke jorden, når jordens tyngdekraft trækker i den? Eller: Hvad lavede Newton som barn? Var hans mor mon også klog?

Her kan selv de voksne komme i tvivl. Heldigvis er der hjælp at hente.

Isaac Newton og tyngdekraften føres vi tilbage til Newtons barndom, hvor han hellere ville løse verdens mysterier end passe får. Bogen formidler på børns præmisser, hvordan Newton tænkte og undrede sig – og indeholder også faktasider, der forklarer tyngdekraftens sammenhæng mellem jord, måne og sol samt forskellen på vægt og masse.

Albert Einstein og det nye univers følger vi Einstein fra dengang, han som feberramt dreng fik et kompas og begyndte at stille store spørgsmål, til han blev en af verdens mest respekterede videnskabsmænd. Bogen skildrer hans tankeeksperimenter og utrættelige nysgerrighed – og forklarer på børns niveau hans teorier om lys, atomer, molekyler og relativitet.

Med de to bøger i hånden er det næsten umuligt ikke at blive både forundret, inspireret og imponeret over verdens mysterier.

Med de to bøger i hånden er det næsten umuligt ikke at blive både forundret, inspireret og imponeret over verdens mysterier. Måske vækker de endda nysgerrighed på sorte huller og kvantefysik – og hvem ved, måske gemmer der sig en kommende videnskabsmand i dig?

Isaac Newton og tyngdekraften og Albert Einstein og det nye univers er oplagte både som oplæsningsbøger og til selvlæsning. De giver ikke blot grundlæggende viden, men vækker også undren og lyst til at vide mere om vores fantastiske – og til tider ret mystiske – verden. Bøgerne henvender sig til børn i alderen 5-8 år, men kan også fungere som et sjovt og anderledes startskud til et emne i fysik/kemi. Opbygningen gør dem velegnede både til læsning i ét stræk og til brug i brudstykker med fokus på enkelte emner.

Med Verdens stjerner har vi fået en lovende start på en ny serie …

Med Verdens stjerner har vi fået en lovende start på en ny serie, og jeg glæder mig allerede til at læse de kommende bøger om de videnskabsfolk, der har forandret og oplyst verden med deres store, komplekse og fascinerende viden.

Albert Einstein og det nye univers
Albert Einstein og det nye univers
Albert Einstein og det nye univers

Albert Einstein og det nye univers

Isaac Newton og tyngdekraften
Isaac Newton og tyngdekraften
Isaac Newton og tyngdekraften

Isaac Newton og tyngdekraften

Nye BOGANMELDELSER
cover-24651
cover-24651

Bogbotten anmelder

Farman og Supersonny

9788727316802
9788727316802

Bogbotten anmelder

Bent Isager-Nielsen fortæller om overvågning, afhøring og DNA-spor

9788776271824
9788776271824

Bogbotten anmelder

Selma gør det så godt hun kan

cover-24742
cover-24742

Bogbotten anmelder

Jeg flår dig i småstykker

Nyt på IBBY BLOGGEN
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Skærmbillede 2026-06-07 114952
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
strid og raaberg
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER
9788702458671
9788702458664