Bogåret, der gik: Sarah Engell

Portrætfoto af Sarah Engell
Foto: Zafar Iqbal
Portrætfoto af Sarah Engell
Portrætfoto af Christian Bach

Vi har bedt en række bogfolk om at se tilbage på bogåret, der er gået. Og ligeledes om at se frem mod det kommende år. Næste i rækken er forfatter Sarah Engell, som er Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks forfatternominerede til årets Astrid Lindgren Memorial Award.

Hvad har været det mest udfordrende som forfatter i 2024?

At finde tid til de mange projekter, jeg gerne vil realisere. For nylig blev jeg kontaktet af et forlag, der havde en fed bogidé til mig, og jeg måtte svare, at jeg tidligst kunne gå i gang medio 2026. Det siger lidt om, hvor tætpakket kalenderen er. Et luksusproblem, I know, men stadig en udfordring. Især fordi der er mange ting, jeg helt er nødt til at sige nej til – selvom jeg egentlig helst ville sige ja.

Hvad har du undret dig mest over i 2024, når du ser tilbage på “bogåret”?

Det undrer mig, at man fra politisk side taler så meget om dalende læselyst og samtidig fortsætter med at skære i de budgetter, der kunne gøre en forskel.

Engang var det en selvfølge, at skoler havde råd til at købe klassesæt af de bøger, de ønskede at arbejde med. Engang var det en selvfølge, at eleverne kunne gå ned på skolebiblioteket (som rent faktisk hed skolebibliotek og ikke PLC) og finde et stort udvalg af bøger samt en skolebibliotekar, der fik lov at fordybe sig i sit arbejde.

Hvis man fra politisk side ønsker øget læselyst, så undrer det mig virkelig meget, at man ikke starter med at sørge for det helt basale – nemlig at børn og unge rent faktisk har tilgængelige bøger at læse i.

Når jeg er ude og holde foredrag på skoler i dag, hører jeg ofte, at de må undlade at arbejde med mine bøger, fordi der er flere års ventetid på CFU, og hvis eleverne ønsker at låne en af mine bøger efter foredraget, er beskeden tit, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det eneste eksemplar skolen ejer allerede er udlånt.

Hvis man fra politisk side ønsker øget læselyst, så undrer det mig virkelig meget, at man ikke starter med at sørge for det helt basale – nemlig at børn og unge rent faktisk har tilgængelige bøger at læse i.

Hvad er du mest stolt over som forfatter i 2024?

At jeg i januar udkom med Svin og dermed blev en del af Gyldendals seje Shakespeare-genfortalt-serie.

Svin

af SARAH ENGELL

GYLDENDAL, 2024

Økokritik handler om at se mennesket i forhold til naturen, og i enkelte historier vises naturen som en del af mennesket. Og, hvem er mere natur end børnene selv? Børn er født vilde og skal tæmmes. I denne skønne dannelsesfortælling er vildskaben manifesteret som en hale, og hvordan kan vi voksne være bekendt at klippe halen af? Verden har brug for flere haler!

Hvad ser du mest frem til i 2025?

Jeg ser frem til at rykke på alle de spændende projekter, jeg har sagt ja til i 2024. Og så ser jeg frem til at udgive min nye spændingsroman til voksne Kolonien, der udkommer på Lindhardt & Ringhof i april.

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

IBBY Danmark indstiller Signe Kjær og Adam O. til Astrid Lindgren Memorial Award (ALMA)

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
ALMA 2027 2.0_ny
Nyt fra IBBY Danmark

Vagn Plenge tildeles æresmedlemskab i IBBY International

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BOGANMELDELSER
9788702440478
9788702440478

Bogbotten anmelder

Monsterbogen

cover-24691
cover-24691

Bogbotten anmelder

Kun en løgn

9788740067224
9788740067224

Bogbotten anmelder

De berygtede – Mysteriet i Sortemosen

9788785406828
9788785406828

Bogbotten anmelder

Norman er uskyldig! (Nej, han er ej)

Nye BØGER