Steffen Larsens fire største læseoplevelser i 2024

Privatfoto

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, har bedt en lille håndfuld læsere om at se tilbage på 2024s bedste B&U-litterære læseoplevelser. I dette første indlæg er det Steffen Larsen, som nærmest ikke behøver yderligere introduktion, hvis man går op i børne- og ungdomslitteratur.

Steffen Larsen har i flere år anmeldt bøger for Politiken, han har holdt utallige foredrag og skrevet både anmeldelser og artikler for fagbladet Børn og Bøger. Her anbefaler han fire store læseoplevelser fra 2024.

Forsiden til Vores fugl

Vores fugl

af anja hitz og anna margrethe kjærgaard (ill.)

ABC FORLAG

Jeg er en lille fyr med hale og opstoppernæse. Det går nok, siger han til sin grønne ven og skygge, når døren er låst og nogen er væk og på druk. Vi venter bare. Vi kan tælle fugle i timevis. Og så får vi vores egen. Vi bliver flyvefærdige. Og jeg bliver helt grøn. Det er en smuk og voldsom billedbog, der går lige i hjertekulen. 

Josef Tags store rejse

af Pavel Čech

VILD MASKINE

Et frydefuldt grafisk eventyr om drengen Josef, der skal finde Elsevira, inden det er for sent. Illustrationerne er mesterlige. Vi er nede ved ur-eventyrets rødder hos denne tjekkiske fortæller, der omfavner den centraleuropæisk dunkelhed med lysklar poesi – og et smil. Kig den!

Menneskets bedste ven

af ADAM O

Novelle fra materialet “læseraketten”, oxfam

Adam O. fortæller om David og Jack, som går tur. De er en dreng, som kigger ned i sin telefon, og en hund, som fortæller ham, at der nu kun er en tilbage i Dyrenes Parlament – newfoundlænderen Nanna – som vil ”skåne” menneskeheden fra at blive udryddet af troldene. Stærke sager!

Tavse verdener (1-4)

af BORIS HANSEN

CARLSENPULS, 2021-2024

Hvis Boris Hansen havde skrevet sin serie på engelsk, så ville den allerede være oversat til dansk nu med alle sine 2128 sider. Det her er magisk, mageløst og målløst. Vi er i en verden, hvor man kan ”rejse” ind i bøgerne, hvor dumhed og grådighed hersker, og ingen er helt, hvad de giver sig ud for. Verdensklasse!

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nye BØGER