Den tidligere stafetholder Ditte Wiese har givet stafetten videre til Trine Bundsgaard med denne begrundelse: “Jeg er altid nysgerrig, når andre skriver noget helt andet end mig. Trine skriver så åbent og ærligt og følsomt til børn. Hun går ind i deres verden på en måde, hvor jeg ville ønske, der var voksne, da jeg var barn.”
Hvad har indtil videre været din bedste oplevelse med at arbejde med børne- og ungdomslitteratur?
Det er svært at pege på en oplevelse, men det overvælder mig hver gang at modtage tegninger fra en illustrator. Jeg har fået lov til at arbejde sammen med nogle af Danmarks fineste og sejeste illustratorer, og det er meget fantastisk at opleve, hvordan en illustrator kan tage mit arbejde andre steder hen, så der opstår noget helt nyt. Det gør mig meget glad og meget ydmyg.
Hvem eller hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Jeg får ideer mange steder fra. Jeg læser, lytter og forsøger at følge med. Jeg er meget opmærksom, når jeg er ude i blandt børn i børnehaver og på skoler: Hvad snakker de om? Hvordan ser de ud? Hvad er de optaget af? Jeg spørger også om alt muligt.
Til min egen overraskelse har statistikker og undersøgelser fået mig til tasterne. Det gælder f.eks. min roman Hvis vi var en almindelig familie, som jeg gik i gang med efter at have læst en undersøgelse om børn, som vokser op i fattigdom og en undersøgelse af skilsmissebørn, som mister kontakt med den ene forældre. Virkelig sørgelig læsning som satte en hel masse i gang i mit hoved. Der er lige kommet en ny undersøgelse, som viser, at 47.000 danske børn lever i fattigdom, og jeg kan mærke, at det godt kan blive startskud på en ny bog.
Ellers roder jeg med at vise børn og deres voksne, hvor skønt naturen er.
Hvad undrer du dig mest over i arbejdet med børne- og ungdomslitteratur?
Virkelig mange ting: At børneafdelingen hos boghandleren ligner et historisk museum, at forlagene gør så lidt ud af formidling af de bøger, de udgiver (med mindre de allerede er kendte og populære), at der er så få medier, som beskæftiger sig med børne- og ungdomslitteratur, at politikerne ikke forstår, at der skal være penge til bøger på biblioteker og skolebiblioteker, hvis vi vil have børnene til at læse.
Hvad er din egen personlige yndlingsbørne- eller ungdomsbog?
Den er svær. Jeg var lang tid om at lære at læse og skrive, men min mor læste højt for mig. Og jeg har en meget stærk erindring om, at hun græd, da hun læste Brødrene Løvehjerte højt for mig. Jeg forstod det ikke helt, men da jeg blev ældre, læste jeg den selv, og SÅ forstod jeg det.
Hvad arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder på at komme til at arbejde. De sidste par år har været præget af, at vi er flyttet og er i gang med at sætte en gård i stand på Horne Land på Sydfyn. Vores yngste er også flyttet hjemmefra, så alt er i forandring. Og det er skønt, men også krævende. Jeg er blevet meget opmærksom på, hvor vigtige vaner er – og dem er jeg ved at forsøge at genetablere.
Jeg har skrevet i små, ukoncentrede sjatter længe, og nu glæder jeg mig til at komme i flow igen.
“Jeg vil gerne give stafetten videre til Kamila Slocinska. Vi har aldrig arbejdet sammen, men jeg er meget fascineret af hendes billedsprog, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Der er altid noget i hendes tegninger, jeg ikke helt forstår, men som jeg drages af. Kamila overrasker mig, gør mig nysgerrig og tvinger mig til at se. Det er jeg vild med.”
For spørgsmål om dit medlemskab
[email protected]
For henvendelser vedr. boganmeldelser
[email protected]
For alle øvrige henvendelser
[email protected]