“Storm er på ferie med sin farfar. Verdens kedeligste ferie. Han troede ellers, at det ville blive sjovt. Bare ham og farfar. Ombord på krydstogsstkibet Sea Star. Ud at se verden. Vågne et nyt sted hver dag. Møde nye mennesker. Sådan stod der i brochuren. Men sandheden er en helt anden.
Det.Er.Røv.Sygt.”
Det er en kompleks fortælling, der venter i Verdens bedste bog. Mens Storm og farfar er på cruise, møder de Ninja, en pige med mange kompetencer. De møder også forfatteren Ellen Holmboe, der sidder ombord på skibet og skriver på en børnebog, som hun ikke kan få til at hænge sammen.
Hvad synes I, en god bog skal indeholde? spørger hun Storm og Ninja. Og svaret kommer:
“Gys og action og humor, ønsker Ninja.
“Ja, humor!” Storm nikker til Ninja. “Det skal være sjovt og spændende. Jeg er også vild med bøger-om-bøger. Pas-på-hvad-du-ønsker-dig-historier. Du-vælger-handlingen-historier. Og historier, der tager en drejning, man ikke havde set.”
Ninja nikker ivrigt tilbage. “Kort sagt: drama og store følelser.”
Forfatteren ser op fra sine noter og siger: Jeg skal se, hvad jeg kan gøre…..”
Og så bliver bogen en bog, som netop Storm og Ninja har ønsket, men de bliver begge to også hovedpersonerne i dramatiske og skrækindgydende begivenheder. Der er humor, der er historien i historien, der er nogle eksplicitte kommentarer fra forfatteren.
Layoutmæssigt gør det læseren en tjeneste, når “historien i historien” har pergamentbrungule sider. Så ved man, at her er det et nyt forløb og en ny begivenhed, der udspiller sig.
Om det er verdens bedste bog? Det må læseren jo afgøre. En god bog er en bog, der netop rammer den læser, der sidder med den. Sådan er det.
Verdens bedste bog er meget konstrueret og fortænkt, tænker denne anmelder, men der er zombier og humor og action på alle sider. Det vil glæde mange læsere. Det er en bog, man vil anbefale til selvstændig læsning.
