Tyskerpige

”Der er helt stille, mens vi venter på radioudsendelsen. Dagens sidste nyheder kommer klokken 18.15. Et hårdt vindstød slår mod ruden, og mørklægningsgardinet flytter sig lidt, fordi vindueskarmen er utæt.”

Sådan indledes Tyskerpige – en ungdomsbog om kærlighed, liv og længsel, fortalt gennem den 16-årige Elses øjne. Når mørklægningsgardinerne er trukket for, ved man, at handlingen udspiller sig i krigens urolige år.

Else er seksten år og ung pige i huset hos Gutte, der tilsyneladende samler livets skæve eksistenser omkring sig. Gutte bor på et lille husmandssted med en ko, nogle får og en hest. Her bor også Henning, den unge karl med sin egen hemmelige baggrund og livshistorie. Der er Bertha, en lettere dement gammel kone, som sidder i en krog med sit strikketøj. Og så er der Georg, en niårig dreng, der ikke er helt som de andre, og hvis forhutlede mor “går med tyskere” og ikke magter at tage sig af ham.

Guttes mand, Bjørn, forsvandt i krigens første år. Der tales ikke om ham – ligesom der heller ikke tales om Elses egen familie. Men hun savner sin mor og sine små søskende, som dog stadig skriver til hende og sender fine tegninger.

Det er en ungdomsbog, der giver et fint og nuanceret indblik i et ungt liv i en tid, hvor selv små valg kunne få store konsekvenser. Samtidig tegner den et billede af en hverdag, hvor råderummet på ingen måde var så stort, som det er i dag. Alligevel viser Elses liv, at de almenmenneskelige problemstillinger – tvivl, savn og svære beslutninger – altid har været til stede og har fyldt både hjerne og hjerte.

Elses hverdag forandres den nat, hvor en tysk flyver bliver skudt ned i Stenskoven – ikke langt fra Nygaard, hvor Else, Gutte, Bertha, Henning og Georg har deres daglige liv. En tysk pilot har overlevet, men han er hårdt kvæstet, og han bringes til Nygaard for at blive plejet, i håb om at han kan give vigtig information til modstandsbevægelsen.

Piloten er 19 år, han er smuk, og han hedder Willy Doberan. Gutte præsenterer ham sådan:

“For resten hedder han Willy Doberan og er 19 år og åbenbart fra Hamborg. Der lå nogle papirer i hans tøj.”

Else får ikke meget andet at vide. Nu er det hendes opgave at skifte hans forbindinger, give ham mad og vand – og morfin, når han har brug for det. Hun passer og plejer ham, og langsomt åbner historien også for indblik i Elses egen baggrund: Hun har en tysk far, som formentlig befinder sig på Østfronten i den tyske hær.

Det går jo, som det må: Else og Willy forelsker sig i hinanden, og det bliver hurtigt svært for dem at skjule. Lige så svært er det at holde skjult for omverdenen i det lille lokalsamfund, at der bor en hemmelig beboer i et pulterkammer på loftet på Nygaard. I det hele taget er der meget, der er svært at holde skjult.

Det er den klassiske fortælling fra krigsårene om den forbudte kærlighed, der opstår på trods af alt. Men det er også en smuk fortælling om Gutte – kvinden, der altid går i herrebukser og klarer sig som husbond på husmandsstedet. Gutte har hjertet med i alt, hvad hun gør. Hun handler, når det gælder, og hun tager sig af dem, ingen andre vil tage sig af.

Selv da hun bliver taget af Gestapo, bliver hun ikke helt knækket. Hun hjælper Else, Henning og Georg til at få et liv, selvom samfundet omkring dem har vendt dem ryggen. Man kan også læse Tyskerpige med Gutte som hovedperson – så træder et portræt frem af en stærk kvinde, der kerer sig om andre end sig selv.

Else klarer sig. Hun har drømme om fremtiden – og de bliver heller ikke helt knægtet. Hun drømmer om at blive sygeplejerske, og hun husker på Guttes ord:

”Jeg trækker dynen op over mit hoved og tænker fortvivlet, at der er så meget had. Lidt efter ser jeg Gutte for mig og trækker dynen ned igen. For der er jo også godhed. Og kærlighed.”

Der findes ingen romantiske, lyserøde løsninger på kærligheden mellem en tysk pilot og en dansk pige under krigsårene og i tiden efter. Men der gives stærke, almenmenneskelige bud på, at godhed og menneskelighed kan trives – selv under de sværeste betingelser.

Dorte Roholte, forfatteren til Tyskerpige, har skrevet et væld af bøger til børn og unge – og i mange forskellige genrer. Her rammer hun den historiske roman på fremragende vis. Sproget har en tone, der elegant indfanger stemningen fra 1940’erne.

Det er en ungdomsbog, men det er også en bog, der kan læses af voksne.