I år 2000 blev min verden ændret for bestandig. Akira Toriyama’s manga-tegneserie Dragon Ball, oprindeligt udgivet i Japan i 1984, fandt igennem Carlsen vej til Danmark. Udgivelsen af Dragon Ball markerede et tydeligt ’før’ og ’efter’ i tegneserie-tidslinjen – og i den brede befolknings bevidsthed.
Det var ikke den første manga til at blive oversat til dansk. Kazou Koiki og Goseki Kojimas Ensomme ulv og hvalp udkom i slut 80’erne og Katsuhiro Otomo’s Akira udkom fra 1998. Men Dragon Ball blev det definerende genre-gennembrud, der sørgede for, at alle i dag ved, hvad manga er.
Stregen er frisk, udtrykkene hyper-ekspressive, sideopsætningen dynamisk og humoren umiskendeligt japansk – og så læser man bogen bagfra, fra højre mod venstre, hvilket i sig selv var eksotisk!
I dag kan man ikke forestille sig en bog- eller tegneserieforhandler uden manga-tegneserier i hobetal, men dengang for 25 år siden, var det en decideret begivenhed, der ramte os som et godstog. Hver første fredag i måneden stod vi klar hos vores lokale købmand med for længst opbrugt tålmodighed og var ved at sprænges af spænding over, hvad der ventede os i den næste bog i Dragon Ball serien. Vi læste manga, vi snakkede om manga, vi tegnede manga. Intet var større.
Og dog. Eiichiro Oda’s One Piece blev udgivet på dansk i 2003, igen via Carlsen, og et nyt, større og hurtigere godstog ramte os på ny. Et godstog, der stadig, 28 år efter (oprindeligt udgivet i Japan i 1997), drøner derudaf. Carlsen stoppede med at udgive serien i 2012 da de var kommet til bog 59, men på japansk (og engelsk) fortsatte serien, og bog 113 udkom for en måned siden (hvor serien er kommet til kapitel 1161!).
Faraos Manga og Forlaget Fahrenheit har påbegyndt genudgivelsen af One Piece på dansk, så den endelig er tilgængelig igen.
One Piece bliver vist som anime (manga som tegnefilm) på DR Ultra, og Netflix har lavet en live-action tv-serie, men hvem er egentlig klar over, sådan rigtigt, hvor næsten ubeskriveligt gigantisk Eiichiro Odas One Piece tegneserie faktisk er?
Vidste du måske, at One Piece med hastige skridt og 580 millioner solgte bøger, nærmer sig at overhale Superman som den bedst sælgende tegneserie nogensinde? Og hvor Superman har haft talrige forfattere til at skrive hundredvis af historier over 70 år, er One Piece én lang sammenhængende historie skrevet af én mand over 28 år. Det er ret skørt.
Dette gør ikke bare Eiichiro Oda til den bedst sælgende tegneserieforfatter, han er slet og ret den 7. bedst sælgende forfatter nogensinde! Det vil sige, at han figurerer på en top-10-liste sammen med Shakespeare, Agatha Christie og J.K. Rowling, hvoraf han for længst har overhalet sidstnævnte.
”Arrh, kan det nu også passe?” tænker du måske, med en helt legitim mængde skepsis. Og ja, det kan det. Jeg tror nogle gange at vi, i den vestlige verden, glemmer hvor svimlende stort det asiatiske marked er. One Piece har solgt over 400 millioner eksemplarer i Japan alene! Dertil har jeg en formodning om, at vesterlændinge – over en bred kam – har forholdsvist lave tanker om manga, set igennem en kulturel og litterær optik. For mange er manga nok ikke meget andet end tjubang og gak og løjer og barmfagre damer, hvilket i høj grad er rigtigt! – men det er så ufatteligt meget mere, og One Piece står som det klareste eksempel herpå.
”En skønne dag har jeg et skib og et mandskab, der er bedre end dit! Og så finder jeg verdens største skat! Ha! Jeg vil være piraternes konge!”
Vi møder Monkey D. Luffy. En lille dreng med store ambitioner om at blive pirat. Hans store helt er sørøverkaptajnen Shanks den røde, der ligger til kajs i Luffys landsby og som fortæller historier fra de syv have. Da Luffy er distræt anlagt, kommer han til at spise en djævlefrugt, som besætningen har bragt med hjem. En meget sjælden, forbandet type frugt, der giver én særlige kræfter – og forbandelser.
Luffy spiser ”gum-gum-frugten” og forvandles til et gummimenneske. På mange måder ekstremt smart, bortset fra, at han mister evnen til at svømme, hvilket mildest talt er katastrofalt som sørøver in spe! Shanks og hans besætning drager afsted uden planer om at vende tilbage, og Shanks forærer hans ikoniske stråhat til Luffy som et minde. Luffy sværger, at han vil blive piraternes konge og finde piratkongen Gold Rogers sagnomspundne skat på Grand Line. Og sådan begynder den store sørejse.
Dette er historiens prolog. Et fuldstændig magisk første kapitel, der med sprudlende dialog, blændende flotte billeder, vidunderlige karakterer, fortræffelig humor og formidabel action, på alle leder og kanter varsler, hvilken i sandhed episk fortælling, man som læser skal til at begive sig ud på.
Ordet episk er et efterhånden fortærsket adjektiv, der har mistet noget af sin tyngde, men i sin oprindelige form og betydning er ordet skabt til at beskrive fortællinger som Homers Odysse – og One Piece!
Eiichiro Oda skaber en enestående verden med tonsvis af fantasifulde påfund, gale og geniale antagonister, fantastiske bifigurer, latterligt mange uforglemmelige scener, og, naturligvis: barmfagre damer så langt øjer rækker. Det er comme il faut i japansk kultur, og det må vi bare leve med.
Stiller vi skarpt på første bind her, blev jeg glædeligt overrasket over, hvor meget der når at ske i løbet af de små 200 sider. Vi møder sørøverdronning Alvida Jernkølle og hendes underkuerede matros Koby, der drømmer om at blive optaget i flåden. Vi møder dusørjægeren Roronoa Zoro, der kæmper med tre sværd. Ét i hver hånd og det tredje mellem tænderne (hvad ellers?). Vi møder Kaptajn Morgan med øksearmen og hans utålelige søn Helmeppo, og så når vi kort at hilse på tyven Nami. Man når endda at få et glimt af Zoros forhistorie, der afslører en del af motivationen bag hans mål om at blive verdens bedste sværdkæmper.
Der er en del slåskampe, hvor Luffy får lov til at folde sig ud og vise, hvilke kampteknikker han har tillært sig som gummimenneske, og det resulterer i, at Eiichiro Oda skaber et nyt niveau for opfindsomme og forrygende kampsekvenser, og ikke mindst for, hvordan man orkestrerer dem i tegneserieformat. Men det er ikke kun slåskampe og galimatias pirateri. Oda viser sig også at være særdeles god til at skrive nuancerede karakterer med stor dybde, og så har han et stort, bankende hjerte som motor for Luffys fortælling.
Det kan være intimiderende at skulle starte på en tegneserie, der er så lang som det hér er tilfældet! Mange giver sikkert op bare ved tanken. Selv ville jeg give min højre arm for at læse One Piece for første gang igen. Tænk sig at kunne begive sig ud på denne rejse uden at vide, hvad der venter forude. Uden at vide, hvor mange gange man skal tabe kæben, falde ned af stolen, græde af grin, fælde en tåre over de rørende karakterer og i al almindelighed tage sig til hovedet over, hvor sublimt tegnet og fortalt det er.
Jeg blev introduceret for manga og One Piece i nogle af mine mest formative år, hvilket har meget at sige til, hvor stort indtryk det har gjort, men jeg vil vædde min stråhat på, at børn og unge anno 2026, der hopper med på den nye genudgivelse og tager med Luffy på pirat-eventyr, vil falde pladask for det hele, akkurat som jeg gjorde.
