Bogbotten anmelder

Mø i en moske // Kig op, Mø

line-froemann-ehlers-scaled-1.webp

De to letlæsningsbøger Mø i en moske og Kig op, Mø vil uden tvivl tiltrække læsere

Bøgerne Mø i en moske og Kig op, Mø er begge en del af serien Læs lydret fra Alinea. I begge bøger (og i resten af serien, for den sags skyld) følger vi pigen Mø og manden Bo, som i hver bog er i en ny by. Byens navn nævnes aldrig i bøgerne, det kan man som læser selv gætte med på og forsøge at regne ud.

I Mø i en moske er Mø og Bo taget til Istanbul i Tyrkiet. Det kan vi kun som læsere regne ud, fordi de blandt andet tager til Den Blå Moske, som findes i Istanbul. De besøger også en basar og sejler på en flod.

I Kig op, Mø er Mø og Bo taget til Bruxelles, hvilket vi som læsere kan regne ud, da de besøger attraktionen Atomium med de mange kupler. De besøger også en statue med en tissende dreng og beslutter sig til sidst for at få en bid god mad.

Begge bøger er illustreret af Kim Svarer i klare farver og med gode og tydeligt genkendelige illustrationer af de forskellige attraktioner, Mø og Bo besøger.

Mø i en moske er måske især interessant, da der ikke, mig bekendt, eksisterer ret meget begynderlæsning om Tyrkiet, og her får man et fint lille indblik i kulturen, der kan være med til at starte gode snakke.

Bøgerne er lixet til 4 og 5 og med lydrette ord, så de fungerer rigtig fint som startlæsning, hvor der faktisk også er en smule handling; noget der godt kan være svært i begynderlæsningen.

Det er i det hele taget et par rigtig fine begynderlæsningsbøger, der uden tvivl vil tiltrække læsere alene ved hjælp af de klare farver på forsiden og hardbackudseendet, der signalerer ”en rigtig bog”, som mange af de børnelånere jeg har på biblioteket udtrykker det.

Forsiden til Kig op
Forsiden til Kig op
Forsiden til Kig op

Kig op, Mø

Forsiden til Mø i en moske
Forsiden til Mø i en moske
Forsiden til Mø i en moske

Mø i en moske

Nye BOGANMELDELSER
9788702449235
9788702449235

Bogbotten anmelder

Thit og Suleima tager ud i det blå

cover-24657
cover-24657

Bogbotten anmelder

Møffe og jagten på det forsvundne vand

9788762746596
9788762746596

Bogbotten anmelder

Du store vide verden: Japan

9788727317724
9788727317724

Bogbotten anmelder

Sol over Tingbjerg

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER