Mig og Nikolaj og Schrödingers kat er en smuk, lavmælt fortælling om venskab, om familiernes hverdag, om troen på et evigt liv for den afdøde farmor og de mange døde grævlinge, der ligger langs vejen.
”Silles far tror ikke på fredagshygge.
Så længe vi bare slapper af sammen og ikke skændes er jeg tilfreds, siger han.
Men det er altid ham, der falder først i søvn, og så ligger han bare dér i sofaen og snorker og
forstyrrer.”
Mor og Sille fredagshygger selv, når far er faldet i søvn. Så spiser de chips og spiller kort. Og så spørger mor: ”Leger du aldrig med andre end Nikolaj?” Sille siger jo, selv om hun virkelig ikke leger med andre. Nikolaj er bare den bedste, også selv om han ikke tror på Gud – og heller ikke på fredagshygge.
Sille og Nikolaj kan virkelig godt lide at være sammen. Så sidder de hver især fordybet i videnskab og aviser. De leger nogle gange ”batyskaf”. En batyskaf er en særlig type ubåd, der kan nå helt ned i dybhavsgravene. Her kan de se alt.
Nikolajs store idol er Auguste Piccard, det var ham, der opfandt batyskaf-ubåden. Silles store idol er anføreren på volleylandsholdet, Jonna Wasserfaller. Faderens idol er nok Agnetha Fältskog, hende fra ABBA. Det er altid hendes musik, faderen sætter på, når han støvsuger lørdag morgen.
Sille og Nikolaj er også optaget af paradokset om Schrödingers kat. Katten, der måske var levende og død på en og samme tid. Sille og Nikolaj er som nævnt bedste venner, men så sker der det, at Silles mappe med sportsaviserne, som hun selv har lavet, bliver væk. Og er det ikke Nikolaj, der har taget den? Det tror hun, og hun beskylder Nikolaj for det. Så er venskabet i stor krise, og det er ødelæggende for begge børn:
”Og hvordan kan man nogensinde blive venner med én, der siger, at det eneste man har i hovedet er to høvlspåner og en stump snor?”
Det er en smuk, lavmælt fortælling om venskab, om familiernes hverdag, om troen på et evigt liv for den afdøde farmor og de mange døde grævlinge, der ligger langs vejen.
Bogen er illustreret af Joanna Hellgren. Hun tegner med milde streger, der passer smukt til den lavmælte fortælling om liv og død og tro og tillid. Oscar Kroon er årgang 1980. Han har vundet Augustprisen i kategorien for børne- og ungdomsbøger to gange. Augustprisen er en stor svensk litteraturpris, der i Danmark har et pendant i De gyldne Laurbær.
