”Da den knasende lyd af hakken mod kraniet ramte hans ører, hvirvlede han bagover og stod i et landskab af forvredne metalmonstre. Angsten var den samme som før, men nu kunne han bevæge sig.”
Her er action og kamp på alle siderne. Det er bind 2 i serien om Det døde land, og lad det være sagt: Man skal læse alle tre bind, og de skal læses i den rigtige rækkefølge. Har man læst Golak, så kender man Jonah, man ved, han har lagt sig ud med det etablerede samfund, og nu søger han at overleve uden for de trygge mure. Her i bind to bliver Jonah fristet af det gode liv i By 21, men som altid, så har det lette liv en pris. Hele det højteknologiske samfund bliver sat til debat. Der skal følges op på meget fra bind 1, og der skal være en egen handling samtidig.
I forordet spørger forfatteren:
”Hvad er et menneske? Er det en særlig samling DNA-koder, eller er det den måde, vi forholder os til alt andet levende, der gør os menneskelige? Spørgsmålet er måske endnu mere relevant i 2024 end det var, da jeg i begyndelsen af 2000’erne gik i gang med at skrive Det døde land (..) Derfor tog jeg hørebøfferne på igen og satte mig til at skrive, inspireret af Slayer, Black Dahlia, Lam of God, System of a Down, Opeth mm.”
Diskussionen om teknologiens plads blandt levende mennesker er fortsat vigtig
Sådan. Og tak for det. Josefine Ottesen har ret. Diskussionen om teknologiens plads blandt levende mennesker er fortsat vigtig.
