Selv i små sovebyer kan der ske store forbrydelser!
Han stod en meter fra mig. Måske var han sprunget frem mellem en af de mange parkerede biler på den natmørke vej. Eller han havde stået op ad muren i sidegadens skygge. De buskede øjenbryn i hans meget blege ansigt var så store, at det så unaturligt ud, og hans isblå øjne stirrede direkte på mig og lammede mig. Jeg kunne ikke skrige. Jeg kunne ikke spæne. Jeg kunne ikke bevæge så meget som en lillefinger.
Så er scenen sat. Med et nervepirrende anslag bliver læseren suget ind i bogen. Umiddelbart efter anslaget springer vi i et flashback en uge tilbage i tid og bliver præsenteret for romanens hovedpersonen, Malou, der netop har afsluttet 9. klasse og er på vej til dimissionsfest. Hun er spændt og glæder sig til en aften med fejring af 10 års skolegang i den lille soveby Lilstrup. By er måske så meget sagt. Den starter i en rundkørsel og 1.517 skridt senere ender den ved ishuset “Den skøre kugle”, der ligger på den yderste mole på havnen. Svøbt ind i sommervarmen fornemmer man, at alting står helt stille i Lilstrup.
Men så sker der noget. Solvej fra klassen forsvinder dagen før dimissionen og pludselig virker den lille soveby ikke længere helt så træt. I hvert fald vågner Malou og hendes hjerteveninde Sarrah til dåd. De to har været uadskillelige siden femte klasse. Begge piger er grebet af en passion for true crime og har spenderet utallige filmaftener med krimier og dokumentarprogrammer om Amerikas mest berygtede seriemordere. Nu skal al den teoretiske viden, de har samlet gennem årene, sættes i brug i praksis. De træffer en beslutning om at undersøge og klarlægge omstændighederne omkring, hvad der er hændt Solvej.
At det er en fælles beslutning, er måske så meget sagt. Sarrah har uden samtykke fra Malou indrykket en annonce i Lilstrups egen online news, hvor hun præsenterer dem som efterforskningsbureauet SM Investigations. Og med en voldsom beslutsomhed forsøger hun at planlægge og udføre et efterforskningsarbejde, sådan som hun har set det i serierne.
Hvor Sarrah er impulsiv og handler, før hun tænker, er Malou lige det modsat. Hun tænker, før hun handler. Og måske tænker hun lidt for meget og handler dermed lidt for lidt. I hvert fald bliver dette starten på et amatørefterforskningsarbejde, der ikke er helt ufarligt. Måske skal en gerningsmand findes iblandt borgerne i Lilstrup? Måske endda i den nærmeste familie? Som efterforskningsarbejdet skrider frem, indser Malou, at hun ikke længere kan indtage passagersædet i eget liv. Hun har været vant til altid at være hjælpsom og empatisk. Det må der laves om på nu, hvis ikke hun skal risikere at efterforskningen mislykkes og endnu værre, at hun mister livet!
Chicken er et brandgodt bud på en krimi til de 13-16 årige. Der er masser af tempo i bogen, og spændingen driver konstant handlingen fremad. Som læser bliver man hurtigt grebet og har svært ved at lægge bogen fra sig, fordi hvert kapitel lægger op til det næste, så man nærmest suser igennem historien.
Kristina Aamand kan skrive til de unge læsere. Hun kender dem og formår at skrive karakterer frem som er genkendelige og interessante. Og så kan hun til stadighed skabe en fin balance mellem alvor og humor. Der er ingen tvivl om, at det er en yderst alvorlig situation Malou står i, da hun i starten af bogen møder manden på den natvåde vej, men det er ikke alt sammen lige uhyggeligt. Senere er der masser, som man næsten ikke kan undgå at trække på smilebåndet over, som fx da Sarrah på et tidspunkt bliver rigtig dårlig, og Malou kommer hende til undsætning:
“Jeg lagde min klamme kolde hånd på hendes pande og støttede hende, mens hun som en levende haveslange sprøjtede gul galde ud over det grønne mos i skovbunden”.
