Bogbotten anmelder

Amari og de afskyelige undere

Portrætfoto af Kristine Thillemann Nielsen

Endnu engang åbner vi døren til magiens verden. Amari og de afskyelige undere er den tredje bog om Amari og hendes bror, der begge har magiske evner. Serien om Amari er oplagt for Harry Potter-fans.

I hver bog skal et mysterium løses, en udfordring overvindes, og ikke mindst skal en fjende bekæmpes – med Amari i hovedrollen, og i Amari og de afskyelige undere beslutter Amari og hendes venner sig for at finde en måde at slutte krigen på. Det kræver, at de finder nogle magtfulde, magiske opfindelser – bedre kendt som “de afskyelige undere”. “Undere“ er magiske genstande, der har en høj pris – både bogstaveligt og i overført betydning. Nu er spørgsmålet blot, hvor meget Amari er villig til at ofre for at bruge dem og få afsluttet krigen. For de afskyelige undere kræver alt.

Alle, du møder i denne magiske fortælling, har forskellige kræfter og talenter. I bog ét forsvinder Amaris bror, og en skjult magisk verden med en magikerskole åbenbarer sig. I bog to opdager Amari, at hun besidder en kraft, der er både stor og farlig. Hun bliver klassificeret som et ’mystisk væsen’ – en betegnelse, der får de andre elever til at se skævt til hende. Amari er nemlig begavet med en enorm magisk kraft, som mange forsøger at få fingrene i – men som hun klogt bruger i kampen mod det onde.

Elaine derimod bruger sit talent for tankekontrol til at blive premierminister for Bureauet – en udvikling, der gør, at Amari og hendes venner, Elsie, Jayden, Lara og agent Magnus, ikke længere kan stole på organisationen. Samtidig bliver Dylan Van Helsing udnævnt som magikernes nye leder, og hans mål er at opnå en kraft, der vil gøre ham uovervindelig. Midt i det hele forsøger Amaris bror, Quinton, at holde hende ude af konflikten.

Med dette korte oprids af handlingen kan du sikkert allerede fornemme, at denne serie åbner døren til et stort, magisk univers fyldt med spænding og gåder om det gode og det onde, og om hvilke evner der bringes i spil. Uden at røbe for meget følger vi en hovedperson med en kraft, der både er stor og stærk – men som først skal opdages og læres at mestre. En ægte fantasyfortælling.

… en spændende og medrivende fortælling med masser af tempo og en stærk handling.

Handlingen i Amari og de afskyelige undere er en smule langsom om at komme i gang. De første mange sider er præget af tanker, bekymringer og overvejelser, og det får begyndelsen til at føles en anelse langtrukken. Men det ændrer sig, og historien udvikler sig til en spændende og medrivende fortælling med masser af tempo og en stærk handling.

Bogen er velegnet til selvlæsning hos børn fra ca. 10-årsalderen. Den henvender sig til den stabile læser, da de mange opfindsomme ord for magiske genstande og navne kræver en vis rutine og erfaring med at læse. Til gengæld er handlingen så fængende, at det kan være svært at lægge bogen fra sig igen.

Illustrationerne er meget sparsomme og helt fraværende i mange kapitler. Til gengæld indledes hvert kapitel med en lille stregtegning, der understøtter handlingen. Der bliver også leget med skrifttyper gennem bogen – f.eks. når der vises tekst fra en plakat, en avis eller lignende, benyttes en anden skrifttype. Det gør det visuelt overskueligt og bidrager til læseoplevelsen.

Amari (3) – Amari og De afskyelige undere
Amari (3) – Amari og De afskyelige undere
Amari (3) – Amari og De afskyelige undere

Amari (3) – Amari og De afskyelige undere

Nye BOGANMELDELSER
9788702435337
9788702435337

Bogbotten anmelder

Jul med Astrid Lindgren

Se et føl
Se et føl

Bogbotten anmelder

Se et føl

9788727236667
9788727236667

Bogbotten anmelder

Nisserim og narrestreger

9788702437461
9788702437461

Bogbotten anmelder

En nummer sytten med ekstra ost

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Nye BØGER
9788775881604
9788743606765
9788727292588
9788772275093
9788772275079
9788797567630
9788775940318
9788702443028
9788762746305
9788772275055
9788772275031
9788776372941