Bogbotten anmelder

Papbrødre

Portræt af Bodil Christensen

Bogen indledes sådan:

“Om få minutter bliver jeg, ifølge den GPS, der lyser foran mig, medlem af en familie. Når man bor alene med sin mor, som jeg altid har gjort, er man ikke defineret som en rigtig familie.
Drej til højre nu. Flyttebilen drejer ind på en stikvej.”

Så er de der, Emanuel og hans mor. Lige foran deres nye hjem.

Daniel Zimakoff har skrevet mange bøger til børn og unge. Virkelig mange. Han har skrevet i mange genrer. Papbrødre er en realistisk og humoristisk fortælling om to drenge, der bliver papbrødre, da Emanuels mor flytter ind hos Viggos far. Det kunne der være mange konflikter i, men det går egentlig meget godt med den nye familiekonstellation.

Det er meget mere kompliceret, at Emanuel, en nørdet og klog dreng på 13, snart 14, allerede på første skoledag i den nye skole lægger sig ud med Voldemort og hans slæng. Emanuel bliver udsat for en heftig mobning, men heldigvis tager Isabel fra klassen affære. Emanuel får også hjælp fra sin papbror Viggo, der er 15 år og lidt af en rod. Viggo dealer puffbars, men han er også en stærk niendeklassesdreng, der kan skræmme Voldemort.

Emanuel og Isabel får et godt venskab. Viggo bliver kæreste med Isabel. Emanuel bliver fortsat mobbet, Viggo bliver sendt på efterskole – og ja, så kan man tænke, at der kommer komplicerede relationer ud af det.

Alt er fortalt i et letlæseligt, humoristisk sprog, hvor Emanuel rigtignok ikke er modig i sine handlinger, men han er skarp i replikken.

Det er en roman om svigt og etik og moral på et 13-årigt niveau. En rigtig god bog der også viser, at papfamlier ikke altid er ulykkelige og konfliktfyldte.

 

 

Papbrødre
Papbrødre
Papbrødre

Papbrødre

Nye BOGANMELDELSER
9788785486127
9788785486127

Bogbotten anmelder

Pony Pony – Vær nuttet eller dø!

cover-24700
cover-24700

Bogbotten anmelder

Axolotten Axl er ikke en frø

9788794064323
9788794064323

Bogbotten anmelder

Da mor absolut skulle redde verden

9788727296531
9788727296531

Bogbotten anmelder

Viola vil ikke

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER