FORFATTERØKONOMI. Hvornår har du sidst spurgt din håndværker, om de kan leve af deres job? Hvad med din tandlæge? Eller din cykelsmed? Vores bud er, at du aldrig har stillet nogen af dem netop dét spørgsmål.
Det er nok de færreste faggrupper, der oplever at blive stillet så direkte spørgsmål til deres privatøkonomi, uanset om de udøver en arbejdsopgave eller er til familiefest. Men sådan er det, når man er forfatter til børne- og ungdomsbøger. Fra det øjeblik, man så meget som overvejer at sætte fingrene til tasterne for at skrive sin første bog, kan man godt begynde at forberede sig på, hvordan og om man vil svare på de spørgsmål.
Det er nemlig ikke ligetil at leve af at skrive skønlitteratur, hverken til børn eller til unge.
Vores erfaring er, at “Kan du leve af det?” er et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Men måske er det slet ikke et så mærkeligt spørgsmål endda. Det er nemlig ikke ligetil at leve af at skrive skønlitteratur, hverken til børn eller til unge.
I et forsøg på at give nye kolleger, der måske føler sig beklemte over deres egne tal, mere ro i maven og samtidig give et svar til alle jer, der brænder for at spørge til vores økonomi, vil vi i denne artikel give et indblik i de vilkår, en forfatter skriver under. Vi kan dog kun beskrive tendenser og komme med eksempler baseret på egen erfaring, for der er kæmpe forskelle – både mellem de forfattere, der skriver for voksne, og os, der skriver til de yngre læsere, men også børne- og ungdomsforfatterne imellem.
Med disse forbehold in mente vover vi alligevel det ene øje og inviterer jer med ind i vores økonomiske vilkår.
B&U er ikke én(s)
En royaltysats, altså det beløb en forfatter modtager pr. solgt bog, ligger typisk på 10-15 % af bogens salgspris – før moms. Hvis bogen koster 130 kr. i boghandlen, betyder det altså, at forfatteren får godt 10 kr. pr. bog, mens en roman til 299 kr. kan udløse 24-35 kr. til forfatteren.
Den store forskel i indtægt pr. bog ligger derfor også i, om man skriver voksen- eller BU-bøger, alene fordi stykprisen for en voksenroman typisk er højere. Dertil kommer, at børne- og ungdomsbøger ofte har meget lave salgstal: En dansk BU-bog sælger sjældent mere end 600 eksemplarer, og selv et flot salg på 2000 eksemplarer giver stadig ikke nogen høj timeløn.
Der er dog også forskel på, om man skriver for børn eller for unge. Mange børnebøger er fx illustrerede, hvorfor forfatterens royaltysats bliver mindre, fordi der også er en illustrator, der skal have betaling.
Børnebogsforfattere udgiver dog ofte flere værker hvert år. De sælger måske ikke i mange eksemplarer, men det giver trods alt en mere flydende indtægt. Sammenlignet med ungdomsbogsforfatteren står børnebogsforfatteren altså ofte med flere udgivelser, men med en mindre indtægt pr. bog. Set udefra ser det unægteligt ”flot ud” med mange udgivelser. Men er man forfatter til ungdomsbøger, kan man sjældent nå at skrive mere end én enkelt bog om året – måske er der ligefrem år, hvor man slet ikke får udgivet noget.
For vores eget vedkommende har Ditte senest udgivet en kortroman til unge i 2023 og er på vej med to ungdomsromaner i 2024, om alt går vel. Gunvors seneste udgivelse var i 2022, og hun har ligeledes to bøger på vej. Det er helt åbenlyst ikke tilstrækkeligt til, at nogen af os kan leve af vores bogsalg. Faktisk er salget af vores bøger den absolut mindste indtægtskilde, vi har – det vender vi tilbage til.
En kludetæppeøkonomi
Ifølge Danmarks Statistik er der 3257 kunstnere i Danmark i kategorien ”Forfatter og ord”. Ud af dem får 759 mere end 75 % af deres indtægt fra kunstnerisk virke. Det dækker selvfølgelig over bogsalg, men også biblioteksafgift, foredrag, workshops og skriveundervisning.
I 2020 udgav Aarhus Kommunes Kunstråd en evaluering, hvor de professionelle forfattere i byen bl.a. var blevet spurgt ind til deres indtjening. Her viste svarene, at 66,7 % af byens forfattere tjente under 149.000 kr. om året på deres kunstneriske virke
Desværre mangler der en klar definition af, hvad kunstnerisk virke præcist omfatter i Kunstrådets evaluering for at kunne tjene som direkte sammenligning med Danmarks Statistik.
Det er dog ikke prangende tal, og der er ikke umiddelbart noget, der indikerer, at forholdene har ændret sig.
Selv henter vi vores hovedindtægter fra at holde foredrag, lave workshops på skoler og biblioteker og ved at arbejde som skriveundervisere. Dertil kommer bibliotekspenge. I 2023 fik Ditte 30.990 kr., og Gunvor fik 53.517 kr. Oveni har vi begge freelanceopgaver som tekstforfattere, og for Gunvors vedkommende er der også et honorar at hente fra et par af hendes mange bestyrelsesposter, mens Ditte har enkelte opgaver som redaktør for et mindre forlag.
Det er altså selve arbejdet med at skrive bøgerne, som vi tjener mindst på. Og det tager tid at skrive en bog. Lang tid. Vi skal arbejde os ind på den sproglige tone, på at få historien og karaktererne på plads. Teksten skal gennemskrives mange gange, redigeres og gennemskrives igen.
Den kreative proces kræver fokus og kontinuitet, så når pendulet går i retning af at tjene penge, bliver tiden til at skrive tilsvarende mindre.
Man skal med andre ord være villig til at gå ned i løn, når man skriver, og så have perioder, hvor man skriver mindre, men tjener mere på at formidle sit forfatterskab gennem fx foredrag og workshops.
Det er lidt af et paradoks. Den helt store joker i en forfatterøkonomi er derfor også arbejdslegaterne fra Statens Kunstfond. Dem har vi begge været så heldige at få, og det er dér, man for alvor kan ”købe” sig arbejdstid og ro til selve kerneopgaven: at skrive.
Hvad med al den virak om streaming?
Den sidste tid er der kommet fokus på streaming – med rette. Streamingtjenesterne har særligt givet lydbøgerne et regulært boost. Det er vidunderligt, at der kommer nye læsere og lyttere til, men streamingtjenesternes afregningsmetode matcher langt fra det fysiske bogsalg.
Det er tydeligt, at der er sket en ændring gennem de senere år, hvor salget af fysiske bøger delvist er blevet overtaget af streaming – det mærker vi selv. Hvor en fysisk bog udløser en royalty på mellem 10 og 35 kr. (afhængigt af faktorer som fx bogens format og salgsaftaler), så udløser en læsning eller lytning på stream kun et sted mellem 1,20 og 2,80 kr. Selvom en fysisk bog kan læses flere gange, så er det en skæv afregning for et værk, der tager lige lang tid at skabe, uanset om det læses i en trykt bog, i en e-bog eller lyttes til som lydbog.
Naturligvis er der også en indlæser, som skal have en fair betaling, når vi taler lydbøger, ligesom det er vigtigt at understrege, at afregning på stream fra eReolen har nogle betydeligt mere rimelige satser, som ligger tættere på afregningen af de fysiske bøger, og som også indgår i modellen for biblioteksafgiften.
Desværre er det ikke muligt at komme med præcise tal for de forskellige streamingtjenester, da det er en meget lukket verden, som forfattere lige nu kæmper for at få indblik i og sammen med forfatterforeningerne arbejder for at få bedre forhold omkring.
Skolerne er vigtige samarbejdspartnere
En særlig spiller, der har afgørende betydning for både en forfatterøkonomi og for, at der fortsat udkommer nye børne- og ungdomsbøger af høj kvalitet, er skolebibliotekerne. Salget til bibliotekerne er vigtigt, fordi løssalget i boghandlerne er meget lille – bl.a. fordi det danske sprogområde er småt, og fordi det er de færreste privatpersoner, som køber BU-bøger fremfor at låne dem på biblioteket.
Skolebibliotekerne er ligeledes centrale, fordi det i høj grad er foredrag og workshops ude på skolerne, vi skal leve af. Det er dog ikke kun for at få smør på brødet, at vi gerne vil ud på skolerne. Mindst lige så vigtigt er det, at et forfatterbesøg kan være med til at give eleverne en øget nysgerrighed på læsning, som kan starte en positiv spiral.
Når vi selv har været ude på skoler, kan bibliotekerne mærke det omgående på deres udlån. Og for os helt egoistisk er det afgørende, at vi mærker vores målgruppe. Vi lærer simpelthen af at mødes med dem.
Vi møder ofte undervisere, der ikke har opdaget muligheden for at få tilskud til at få besøg af en forfatter. Hos Statens Kunstfond kan man søge om 6.000 kr. i tilskud til et forfatterbesøg. Nogle forfattere tager netop et honorar i den størrelse for et besøg, andre forfattere tager lidt mere, men reelt betyder det, at skolerne kan få en forfatter ud på besøg til en meget, meget billig pris.
”Det var ellers en flot timeløn!” kan nogen finde på at sige, når de hører prisen på et foredrag. Men selvom mødet med eleverne, lærerne og biblioteksfolket er givende, så er det også krævende. Der er stor forskel på, hvor meget energi den enkelte forfatter bruger, ikke kun på forberedelsen, men også på det at stå i rummet. Honoraret får vi naturligvis for, at vi står der, men udover det skal det også dække forberedelse, transporttid og resten af dagens arbejdstimer, hvor der for vores vedkommende ikke er kreativt krudt tilbage til at skrive. Dertil skal det også dække feriepenge og pension – hvis der altså er nok at sætte til side. Set i det lys er timelønnen altså ikke så voldsomt høj.
Økonomisk kunne vores forhold altså være bedre, men artiklen her er ikke tænkt som en klagesang. Vi ville nemlig ikke bytte vores job for noget i verden.
