
INTERNATIONAL BØRNEBOGSDAG 2026
VÆR MED TIL AT FEJRE HISTORIERNE!
Siden 1967 har den internationale børnebogsdag været fejret over hele verden d. 2. april, datoen for H.C. Andersens fødselsdag. Denne særlige dag blev etableret af IBBY for at fremme kærligheden til læsning og for at inspirere mennesker over hele verden til at fejre børnelitteraturen.
Hvert år får en IBBY-sektion muligheden for at stå for den internationale børnebogsdag. Sektionens bestyrelse vælger et tema og inviterer en anerkendt forfatter og illustrator til at skrive og illustrere en besked til verdens børn. Dette bliver årets officielle internationale børnebogsdag-digt og -plakat, som deles med børn og voksne over hele verden.
Du kan downloade aktivitetsforslag til årets tema og digt længere nede på siden.
I 2026 er IBBY Cypern værter for den internationale børnebogsdag, og for første gang er både årets budskab og illustration valgt af børn. Elever fra 19 forskellige skoler valgte digten Hvis I sår historier, vil verden blomstre af den prisvindende forfatter Elena Perikleous og illustrationen fra den anerkendte illustrator Sandra Eleftheriou.
Digtet oversættes til mange sprog i anledningen af den internationale børnebogsdag. Det er Pia Johansen, der har oversat digtet til dansk.
IBBY Cypern har udarbejdet aktivitetsforslag til at fejre den internationale børnebogsdag. Vi har oversat til dansk og håber, at rigtig mange børnehaver, skoler og biblioteker over hele landet har lyst til at markere dagen i løbet af foråret.
Du kan downloade materiale her: