Tomas Lagermand Lundme: “At skrive er at gøre en forskel”

Portrætfoto af Tomas Lagermand Lundme
Foto: Simon Klein Knudsen

OM DRENGE, SEKSUALITET OG DET AT SKRIVE. I skolegården kan jargonen ofte blive hård og karikeret. Men bag facaden gemmer sig følelser og usikkerheder, man ikke nødvendigvis vil stå ved, og her har litteraturen et særligt potentiale til at spejle, forklare og vise vej. I en serie fra medlemsbladet Klods Hans fortæller tre forfattere om at skrive om den “drengede erfaring”. Her er det Tomas Lagermand Lundme.

Jeg har gennem de seneste 26 år skrevet bøger, der ofte kradser i forskellige drengeroller. Da jeg selv var barn og ung på Amager og stod på biblioteket, var der sjældent litteratur, jeg følte mig særligt repræsenteret i. Det havde jeg lyst til at lave om på, hvis jeg en dag fik den mulighed. Jeg ville ikke skrive om at blive forelsket i Randi, hvis man mere gik efter Allan. Jeg ville skrive bøger om at have angst, anoreksi, selvdestruktiv adfærd og om at bruge sex som magt. I det hele taget skrive om at være en dreng, der på ingen måde kunne lide at være det. 

Da jeg debuterede i 1998, var der ikke mange forfattere, der skrev om sårbarhed. Dengang kunne man ikke søge på nettet; man blev nødt til at gå ud i virkeligheden og selv finde sine svar. I min første ungdomsbog, Drengen med stjernekaster, beskrev jeg, hvordan de to hovedpersoner har sex. Jeg skrev om, hvordan man helt praktisk kan gøre det. I dag kan man nemt se en masse porno, hvor sex oftest er hårdt, lige på og med enorme tissemænd. For mange drenge er det deres første møde med en tissemand, som ikke er deres egen. Det kan gøre, at forholdet til kroppe – om det er deres egen eller andres – blæses til proportioner, der ikke afspejler virkeligheden. 

Jeg oplever i dag, at mange børn og unge læser mine bøger og føler sig set, mærket og anerkendt. Jeg taler ikke ned. Jeg taler hellere op. Jeg taler og skriver om alle de fejl, vi gang på gang kommer til at gøre, og som i sidste ende viser sig netop at være vores liv. Jeg har ikke noget facit. Jeg har kun mit eget liv, som jeg bruger meget hudløst til at fortælle om andre liv, der låner af det liv, jeg har levet – på godt og ondt. 

Jeg vil bryde en stilhed med skrift. Og der kan litteraturen noget helt unikt.

Jeg vil gøre en forskel. Det er min dagsorden og mit mål. Jeg vil række ud og fortælle især unge om noget af det, jeg gik og holdt for mig selv, da jeg var ung. Jeg vil bryde en stilhed med skrift. Og der kan litteraturen noget helt unikt. Den kan give empati og forståelse for, at vi alle sammen er i denne her verden, som lige præcis dem, vi nu engang er og bliver. Litteraturen kan være et gelænder, man har brug for, når man leder efter sig selv i mængden. Det håber jeg, mine bøger kan blive ved med at være for mange læsere uanset alder, køn, farve, religion, størrelse og politisk ståsted. Sådan kan man nemlig ryste en gammel verden og gøre den ny! 

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BOGANMELDELSER
cv_Kroppen.indd
cv_Kroppen.indd

Bogbotten anmelder

Små og store fakta om kroppen

9788776382070
9788776382070

Bogbotten anmelder

I edderkoppens spind

9788762747005
9788762747005

Bogbotten anmelder

Fem hjerter

9788785406095
9788785406095

Bogbotten anmelder

Den dag farverne fik nye venner

Nye BØGER