Stafetten: Sanne Munk Jensen

Foto: © 2025 Simon Klein Knudsen
sanne-munk-jensen.webp
Portrætfoto af Christian Bach

Næste deltager i vores serie STAFETTEN er forfatter Sanne Munk Jensen, der er højaktuel med flere udgivelser dette forår.

Den tidligere stafetholder Zarah Juul har givet stafetten videre til Sanne Munk Jensen med denne begrundelse: “Jeg er dybt inspireret af Sannes gennemslagskraft og alsidighed i hendes forfatterskab og kunstneriske virke. Sanne er en markant stemme i dansk børnelitteratur, og jeg glæder mig til alle de udgivelser, hun fortæller, der er i vente i 2025.”

Hvad har indtil videre været din bedste oplevelse med at arbejde med børne- og ungdomslitteratur?

For mig ligger den bedste oplevelse altid i mødet med læserne og i det at opleve, at bogen har haft en stor betydning for nogen. Så glemmer jeg med det samme alt det hårde arbejde med at skrive den og alle de nætter, en eller anden overvejelse omkring den har holdt mig vågen, og så er jeg klar på at gøre det hele én gang til.

Hvem eller hvad inspirerer dig i dit arbejde?

Temamæssigt er jeg altid meget inspireret af den tid, vi lever i. Det kan være en aktuel problemstilling, noget, jeg ikke forstår eller undrer mig over eller noget, jeg godt kunne tænke mig var anderledes. Og så inspirerer unge mennesker mig altid, både i kraft af deres måde at være i verden på, og i deres sprogbrug.

Hvad undrer du dig mest over i arbejdet med børne- og ungdomslitteratur?

Det undrer mig, at særligt nutidig børne- og ungdomslitteratur ikke har en større værdi og prioritering både mediemæssigt og politisk. Det er fremtidens voksne, vi skriver til; det er dem, der skal kunne gebærde sig i det her liv og samfund og dem, og der udgør fremtidens læsere også, og alligevel fylder børne- og ungdomslitteraturen så lidt. Det synes jeg er et gigantisk paradoks. 

Hvad er din egen personlige yndlingsbørne- eller ungdomsbog?

Det synes jeg er helt umuligt at svare på, men jeg synes helt generelt, at den ungdomslitteratur, der udkommer herhjemme, er ret så fantastisk. Jeg læser faktisk mere ungdomslitteratur end voksenlitteratur, også selv om jeg vel nærmest er blevet for gammel til at komme ind på diskotekerne efterhånden. 

Hvad arbejder du på lige nu?

Der går som regel flere år imellem, at jeg udgiver noget, men her i starten af 2025 er jeg udkommet med alt muligt forskelligt. Og det er altså ikke fordi, jeg har arbejdet hurtigere end jeg plejer; generelt er jeg ret langsom, men lige her har udgivelserne bare klumpet sig lidt sammen. Jeg er bl.a. udkommet med ungdomsromanen Dit liv i mine hænder, som jeg har skrevet sammen med Glenn Ringtved, og som er en efterfølger til Dig og mig ved daggry fra 2012.

Derudover har jeg skrevet en børnebogsserie, der hedder Thit & Suleima, en kortroman, der hedder The Ghostfather og nogle forskellige noveller til antologier. Lige nu er jeg ved at lægge sidste hånd på fjerde bog i Thit & Suleima-serien, og så er jeg så småt i gang med en ny roman til de allerældste unge.



Portrætfoto af Solveig Agerbak

Sanne Munk Jensen giver stafetten videre til grafisk designer Solveig Agerbak

”Fordi jeg synes, hun er så dygtig, og så fed at arbejde sammen med!”

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

IBBY Danmark indstiller Signe Kjær og Adam O. til Astrid Lindgren Memorial Award (ALMA)

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
ALMA 2027 2.0_ny
Nyt fra IBBY Danmark

Vagn Plenge tildeles æresmedlemskab i IBBY International

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BOGANMELDELSER
9788702440478
9788702440478

Bogbotten anmelder

Monsterbogen

cover-24691
cover-24691

Bogbotten anmelder

Kun en løgn

9788740067224
9788740067224

Bogbotten anmelder

De berygtede – Mysteriet i Sortemosen

9788785406828
9788785406828

Bogbotten anmelder

Norman er uskyldig! (Nej, han er ej)

Nye BØGER