Forfatteren siger det selv: ”Jeg håber, du har følt dig underholdt på turen med Tobias og vennerne gennem Nether og holdt med dem, når de skulle kæmpe mod piglins og blazes og andre af Minecrafts grumme monstre.”
Forfatteren Lone Halkjær er selv en ”gamer” og hun har tjekket alt om Minecraft-universet med andre gamere, så hele gameplayet gerne skulle være helt i overensstemmelse med ”det rigtige Minecraft”.
Det er nummer tre i Zombiekamp i Minecraft-serien”, og igen er Tobias og hans venner ude for store udfordringer, når de giver sig ind i Minecraft-universet. Mens Tobias’ forældre er på ferie, bliver han ”passet” af 25-årige Nanna. Han venner Jonas og Will er også i huset, og sammen med Nanna, Will, Jonas og to gymnasieelever Omar og David, rejser Tobias nu ind i Minecraft:
”Tyve minutter senere sidder vi klar i køkkenet. Vi har alle en rygsæk på ryggen, som er fyldt med brød og flere vandflasker. Jeg holder mit sværd i den ene hånd og en smurt bolle i den anden. Der er ingen chance for, at jeg slipper mit sværd bare et øjeblik og risikerer, at det ikke kommer med i Minecraft. Denne gang vil jeg have et diamantsværd helt fra start af.”
Og så sker der alt det inde i Minecraft-universet, som man kan forvente. Det bliver farligt, det bliver uhyggeligt, de skal kæmpe, de møder zombier…. Og de bliver nødt til at holde sammen.
Bogen er ikke udgivet i samarbejde med hverken Mojang eller Minecraft. Det er en fiktiv fortælling, der tager afsæt i Minecraft-universet. Den slags serier er værdsat hos de læsere, der er gamere – men som også gerne vil læse gode bøger. Mange gamere er ikke de store litteraturlæsere, men her er et bud på vejen ind i bogens verden.














