Bogbotten anmelder

Vejs ende

Portræt af Bodil Christensen

Det er Otto Dickmeiss, der har illustreret denne helt særlige godnathistorie. Omkvædet, der bliver gentaget efter hver lille billedfortælling, lyder sådan:

Av, jeg har travlt!
Hvor skal du hen?
Jeg skal hele vejen
og tilbage igen!

Ordene kommer fra den lille pige i pyjamas, der med stort, krøllet hår og venlige, udtryksfulde og store Dickmeiss-øjne begiver sig væk fra sengen med godnathistorier og ud gennem den blå lysende port.

Dickmeiss har her på første opslag tegnet moderen, der ser fortabt efter datteren, der går mod en blå nattehimmel med stjerner og en venlig, smilende fuldmåne. Teksten lyder:

Det er sengetid, sagde mor.
Men inden hun havde set sig om, var Laura stukket af.
Hun løb ud ad døren, over gården og gennem porten, og så var det ellers af sted.
Hun havde travlt og kunne næsten ikke nå det.

Laura møder nu mange forskellige mennesker på sin vej. Den gamle Eske, der sidder i sin kælderbutik, Alfred, der går sin vej, en kaptajn, Mikkeline, en købmand – og hun kommer rundt i København, forbi Frihedsmuseet, hvor Churchill-statuen står, gennem Store Kongensgade til Nyhavn og så slutter hun endelig hjemme i sin egen seng, hvor mor fortsat sidder parat med en godnathistorie.

Illustrationerne er eventyrligt smukke, fyldt med venlige måner, tøjdyr, en trækasse, hvorpå der står forfatterens navn “Romer”, fisk, dukker, vingummibamser, der er levende, og mange andre  detaljer. Alt er tegnet og farvelagt i den særlige douche shell-lak-patina, som Otto Dickmeiss har som sin særlige signatur.

Det er en godnathistorie, der tager læseren med på rundtur i nattens København – og ved vejs ende er der seng, sovetid og godnathistorie.

De mange små blik ind gennem københavnske vinduer bliver holdt sammen af gentagelsen:

Av, jeg har travlt!
Hvor skal du hen?
Jeg skal hele vejen
og tilbage igen!

Det er en drømmende fortælling, men en fortælling fyldt med realisme og eventyr på samme tid.

Bagerst i bogen er der et godnatdigt, hvor man via en QR-kode kan lytte til digtet fortolket af Mikael K.

9788762745346
9788762745346
9788762745346

Vejs ende

Nye BOGANMELDELSER
cv_Kroppen.indd
cv_Kroppen.indd

Bogbotten anmelder

Små og store fakta om kroppen

9788776382070
9788776382070

Bogbotten anmelder

I edderkoppens spind

9788762747005
9788762747005

Bogbotten anmelder

Fem hjerter

9788785406095
9788785406095

Bogbotten anmelder

Den dag farverne fik nye venner

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER