Vindmageren
Her i Vindmageren er det sommeren, der står for streg. Alene formatet er med til at skabe smukke billeder. Det er tæt på kvadratisk, det er en bog i stort format også i den fysiske fremtoning. De store kvadratiske sider giver plads til illustrationer, der fortæller mange historier, der kan komplettere og ekspandere den skrevne tekst. Lyset falder altid lidt støvet ind på menneskene. Himlen viser, hvordan vejret er. Mange af illustrationerne har en helt egen bundfarve og grundtone, så illustrationerne lægger en stemningsmættet bund for teksten. Der er ikke blot helsides-illustrationer. Der er mange vignetter, og der er opslag, hvor tekst og illustrationer er sat sammen til en helhed.
Forfatter: Maja Lunde
Forfatter:
Udgivelsesdato: 1970-01-01
Format: https://schema.org/EBook
Maja Lunde og Lisa Aisato er i færd med at skrive og tegne om de fire årstideer. I Vindmageren er det sommeren, det handler om.
”Den krig, der havde hærget i mit land, var slut, men overalt så jeg store ar efter den. Min by var fuld af huller og kratere. Springvandet i parken var tømt for vand, og i blomsterbedene voksede der ikke andet end brændenælder. (…) Ja, derud på landet ville jeg ikke spekulere på krigen, og jeg ville i hvert fald ikke tænke på Den Hvide Nat.”
Sådan tænker Tobias, den lille dreng, der bliver præsenteret i Lisa Aisatos udgave, som han sidder stille og tænksom i toget på vej fra byen og ud på landet.
Lisa Aisato er en norsk illustrator fra årgang 1981. Hun har illustreret mange smukke bøger. Her kan nævnes Livet og Til ungdommen som to gode eksempler på hendes store repertoire. Sammen med Maja Lunde er hun i færd med at skrive og tegne om de fire årstider.
Her i Vindmageren er det sommeren, der står for streg. Alene formatet er med til at skabe smukke billeder. Det er tæt på kvadratisk, det er en bog i stort format også i den fysiske fremtoning. De store kvadratiske sider giver plads til illustrationer, der fortæller mange historier, der kan komplettere og ekspandere den skrevne tekst. Lyset falder altid lidt støvet ind på menneskene. Himlen viser, hvordan vejret er. Mange af illustrationerne har en helt egen bundfarve og grundtone, så illustrationerne lægger en stemningsmættet bund for teksten. Der er ikke blot helsides-illustrationer. Der er mange vignetter, og der er opslag, hvor tekst og illustrationer er sat sammen til en helhed.
Et eksempel på Aisatos særlige farvevalg og streg findes, hvor den sultne engelske dreng, Tobias er sendt ud på ”opfedning-for-sommeren” på et skær fjernt fra den sidste togstation. Her sidder Lothe og Tobias ved bordet og spiser. Lyset er blåt, støvet blåt, uden for er hav og himmel i et mere himmelblå, mens Lothe og Tobias er klædt i blå-violet tøj. De sidder i profil over for hinanden, og man er ikke i tvivl om, at de begge er ensomme. Midt på bordet står en kande vand og to glas. Opslagets tekst er på venstre side, hvor bundfarven er sort og teksten hvid. Her står Maja Lundes tekst, der gengiver dialogen mellem de to.
”Værsågod, sagde Lothe. Så er der mad.
Men, sagde jeg og pegede. Du har jo kun én stol.
Lothe sukkede.
Det er helt fint, sagde jeg. Jeg kan bare stå op. Eller vente, til du har spist.”
Det er Maja Lunde, der står for teksten. Hun har skrevet Biernes historie, der har vundet mange store priser. Her i et helt fantastisk kunstnerisk samarbejde med Lisa Aisato, får de to kunstnere tekst og tegninger til sammen at fortælle en smuk, rørende og også spændende historie.
Det er en kompleks fortælling. Der er mange handlingstråde, men gennem det hele går en humanisme fulgt på vej af ord og billeder.
Handlingen foregår i England umiddelbart efter krigen. Mange børn bliver sendt væk fra byens larm og ruiner for at blive ”fedet op” ude på landet. Tobias tager toget sammen med mange andre børn. Han håber, at han kommer på en bondegård med smør, mælk og rare mennesker, men han ender ude hos Lothe på et øde skær ved vandet. Her bliver han ikke budt velkommen, men efterhånden finder han sin vej ind til Lothes hjertevarme. Og der er mange hemmeligheder gemt i det gamle hus, hvor nogle værelser er lukkede. Også samværet med naboen er et lukket land for Lothe, og Tobias bliver nysgerrig for at finde ud af, hvad der ligger bag de mange uvenskaber og tavse mennesker. Tobias finder også ud mere om sig selv. Det er en kompleks fortælling. Der er mange handlingstråde, men gennem det hele går en humanisme fulgt på vej af ord og billeder.
Det er en bog, man kan læse op fra. Man kan også læse den selv – i et langsomt tempo og nyde æstetikken i udgivelsen. Det er en smuk bog. En smuk tekst og smukke billeder. Og det smukke får et modspil af handlingen, der har afsæt i mange hårde livshistorier.
