Bogbotten anmelder

Tyveri og tulipaner

Portrætfoto af Betina Falsing

Tyveri og tulipaner er en sød men også ærlig historie om misundelse og fortrydelse. Bogens hovedperson Naima er misundelig på veninden Lilja, som med Naimas øjne har alt. Hun har blandt andet ti forstenede søpindsvin, og Naima kommer til at tage det flotteste af dem alle med sig hjem. Men venskabet betyder meget mere end et søpindsvin.

Naima og Lilja er bedste veninder, og de tilbringer meget tid sammen hos Liljas morfar, hvor de lægger tulipanløg i jorden og hygger i hulen i træet. I hulen læser de bøger, og beundrer samlingen af forstenede søpindsvin, som Lilja og morfar har fundet i haven.

Naima synes, at Lilja har alt, og hun intet, og hun tager et søpindsvin fra æsken. Den dårlige samvittighed gnaver i Naima, og hun finder ud af, at venskabet med Lilja betyder meget mere end et forstenet søpindsvin, men hvordan kan hun retfærdiggøre handlingen og blive gode venner med Lilja igen.

Historien om Naima og Lilja og deres venskab er en del af Alineas Blå Læseklub-serie med lix 12 og henvendt til læsere i alderen 7-10 år. Serien om de to piger er skrevet af forfatter Christina Holgård Sørensen og illustreret af Ellen Kirstine Stenbæk Jensen.

Christina Holgård Sørensen skriver tydeligt og enkelt og ikke mindst med sans for børns følelser, bevæggrunde og menneskelige praksisser, og illustrationerne tilføjer bogen en smuk sarthed, som kendetegner et venskabs skrøbelighed, men også dets varme og smukhed. Man kan som en moden læser få associationer til serien om Puk med de mange blomster og indramninger undervejs, og det er hyggeligt.

Det er en fornøjelse, at Alinea bestræber sig på at gøre letlæsningsbøger smukke og indbydende og ydermere sender den ud som hardbag. Jeg kan forestille mig, at mange små mennesker gerne vil have den stående på børneværelset i deres eget lille bibliotek.

Ellers er bogen oplagt at have stående på skolebiblioteket, lige som den kan formidles ved ønsket om bøger, der skal handle om venskaber, og så er det altid velkomment med etniske repræsentationer.

9788723569196
9788723569196
9788723569196

Tyveri og tulipaner

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER
9788702458671
9788702458664