Bogbotten anmelder

RobinSamse og den falske julemand

Portræt af Bodil Christensen

RobinSamse er nogle af de “ældste” youtubere. Robin og Samrita har sammen haft youtubekanalen RobinSamse i mere end ti år. De er gamere, nørder og de bor i Aalborg, hvor de tilsyneladende bruger lang tid på deres katte og så på spillet Minecraft. De har masser af følgere, de har en hjemmeside med masser af merchandise, og så er der udgivet mere end ti bøger om RobinSamse-universet.

Bøgerne er skrevet af Kim Langer og Frederik Langer – efter aftale og med inspiration netop fra RobinSamse-universet. I bøgerne er RobinSamse ikke “voksne”, som de er i virkeligheden. Såvel Robin som Samrita er fyldt 30 år, men i bøgerne er de karakterer fra tween-årgangen.

Hele serien er skrevet i et lettilgængeligt sprog med megen dialog, mange illustrationer (som Samrita Kaur krediteres for). De har et krimiplot, og de har alle fokus på noget gamer-teknologi-ish.

Her i RobinSamse og den falske julemand” er Samse ved at skrive en julegaveliste for Robin. Den indeholder mange spændende ting:

“Jeg er nemlig kommet i tanker om flere ting, jeg ønsker mig. For eksempel et Hyper 2000 gaming-headset, og selvfølgelig det nye Dødslabyrinten 4, som jeg glæder mig vildt meget til at sætte ny speed-run-rekord i……”

Så sker der en masse skummelt med en grøn julemand og vild panik på torvet. Sådan er der i hvert bind i serien en krimi-fortælling, der binder det hele sammen. Det særlige ved RobinSamse-bøgerne er også, at der er intertekstuelle referencer til RobinSamse-Universet. Der kommer små “Bonus-info” undervejs i faktabokse. En bonus-info lyder eksempelvis:

“Samrita har engang vundet prisen som Årets Unge Illustrator ved Det Store Award-Show. Det kan du læse om i RobinSamse og det forsvundne internet.”

Serien om RobinSamse er netop seriebøger, der kan give læselyst og læseglæde hos mange læsere i alderen 10 – 13 år. Det er ikke litteratur, der lægger op til danskfaglige analyser og fortolkning. Det er bøger, der med sin faste serieskabelon giver læseren det, der forventes: En god læseoplevelse med lidt uhygge i et univers med plads til gaming. Det er der også brug for.

9788702439229
9788702439229
9788702439229

RobinSamse og den falske julemand

Nye BOGANMELDELSER
Hallohviiin!
Hallohviiin!

Bogbotten anmelder

Hallohviiin!

Camp Fri
Camp Fri

Bogbotten anmelder

Camp Fri

9788702416404
9788702416404

Bogbotten anmelder

Vinter med Musen Mattæus

9788702425826
9788702425826

Bogbotten anmelder

Bea og Basse og nissen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Nye BØGER
9788776162917
9788743612216
9788702457469
9788785406118
9788743612261
9788727288376
9788776276157
9788743611929
9788776162993
9788785406194
9788785406200
9788776275006