En lille ræv er på vej hjem fra sin natlige hønsejagt, da dragernes natsorte konge, Kong Asagog, stopper den og giver den et ultimatum: bestå tre prøver – eller bliv ædt. Dragens opgaver er ganske kryptiske, og det kræver snilde fra ræven at klare sig igennem og undgå død ved fortæring.
”Hør engang, lille ræv. Jeg er en gammel drage, der elsker at lege med min mad, før jeg spiser den. Jeg vil sætte dig op tre prøver og dumper du bare én af dem, vil jeg æde dig”
Så enkelt kan det faktisk beskrives. Jon Skræntskov, der har et kvart århundredes erfaring bag sig som illustrator og animator, debuterer som forfatter med et eventyr helt efter genrens forskrifter. Vi har helten og skurken. Helten har et tydeligt mål (ikke at blive spist) og skal bestå tre prøvelser for at komme helskindet ud på den anden side og leve lykkeligt til sine dages ende. Kontraktmodellen i sin reneste form. Jon Skræntskov har naturligvis selv illustreret. Det har han gjort ved at blande taktile og digitale teknikker og rammer et simpelt, men godt udtryk, både til genren og målgruppen. Ræven er virkelig sød, og dragen er glubsk og uhyggelig.
Eventyret er en højtelsket fortælling, hvorfor der er blevet skrevet uberegneligt mange historier ud fra dets dogmer. Ræven og dragen er et af disse, og et rendyrket eventyr er en god ting. Der er noget trygt og rart i forudsigeligheden og de velkendte strukturer.
De klassiske eventyrtræk kan dog også blive en lænke om foden, hvis de bliver fulgt for slavisk. I nærværende eventyr er alt præcist, som det skal være, og det bliver historiens akilleshæl. Det er næsten for korrekt. Der mangler et sidste, overraskende krydderi til at lade eventyret tage en lidt anden retning eller give det et uventet twist.
I sin nuværende form er Ræven og dragen et fint fortalt eventyr med en ”den kloge narrer den mindre kloge”-morale, som man måske kender bedst fra H.C. Andersens Lille Claus og Store Claus – og senere hen snesevis af andre fortællinger. Hvis Jon Skræntskovs hensigt var netop at skrive dét slags eventyr, så har han bestået med bravur.
Men tænk nu, hvis dragen havde ædt ræven til sidst, på trods af at den løste sine tre prøvelser. Fordi det er sådan drager gør. Helt ligesom ræve med høns (som historien endda indledes med). Naturens orden består, og fødekæden er intakt. Overraskende, lidt morbidt – men sjovt!
Det var nøjagtig dén type drejning, der gjorde Marie-France Chevrons Hejren og sneglen til en fabelagtig fabel, og Julien Perrins Tanden til en nyklassiker blandt billedbøger. Selv skriver Jon Skræntskov, at ”selvom man ikke kan opfinde den dybe tallerken om og om igen, så kan man altid i det mindste forsøge at skabe noget nyt og vedkommende – med afsæt i noget afprøvet og erfaret”. Det er manglen af selv samme, jeg savner.
Ræven og dragen er et klassisk og fint eventyr, og det må det også gerne være – mange børn vil kunne lide denne historie om rævens paniske opfindsomhed …
Ræven og dragen er et klassisk og fint eventyr, og det må det også gerne være – mange børn vil kunne lide denne historie om rævens paniske opfindsomhed, men chancen for, at det ender som endnu et eventyr blandt mange, er forholdsvis stor.
