Bogbotten anmelder

Piger

Portræt af Bodil Christensen

Den grafiske roman Piger er tegnet og fortalt af norske Cathrine Sandmæl, der er årgang 1991. Hun siger selv, at den er delvist baseret på hendes egne oplevelser som ung.

Bogen er en coming of age-roman, hvor den unge Eli flytter til Oslo. Hun er ”emo”, læser Manga-bøger, tegner og lever delvist i et fantasy-univers, hvor uanede kræfter kan slippes løs. Eli har altid følt sig udenfor, men her på den store skole i Oslo finder hun ligesindede, der også læser bøger og som har lyst til at hænge ud med hende.

Det er opmuntrende med en bog, hvor de særligt udfordrede og mindst normaliserede børn rent faktisk får et godt liv.

Elis liv og kærlighedsliv skildres fint og i klare farver. Det er opmuntrende med en bog, hvor de særligt udfordrede og mindst normaliserede børn rent faktisk får et godt liv. Bogen viser, at venskab og kærlighed følges, og venskabet er det vigtigste for et godt ungdomsliv.

Det er en grafisk roman, men det er først og fremmest en tegneserie. Cathrine Sandmæl har indsat seks sider bag i bogen, hvor hun fortæller om sin tegneproces. Først bliver personerne klar med hver sin personlighed. Så sættes der farver på, og man ser illustreret, hvordan Malene, Ulla, Nina og de andre har forskelligt tøj og forskellige kroppe. Så vises skitserne med tegneruder og indsatte talebobler, og til sidst lægges der farver, lys og skygge på.

Der er også en tak til alle, der har hjulpet i processen. Det har været venner og klassekammerater fra ungdomstiden, og selvfølgelig familie og redaktør.

Hele bogen er smuk i klare farver og med tydelig skrift, men man ser i procesbeskrivelsen klart, at det har været en lang, lang proces.

Bogen kan læses af alle. Man kan fokusere på mobningshistorien, men man kan allerhelst fokusere på venskab og kærlighed som det store anker i en forvirret tid.

Forsiden til "Piger"
Forsiden til "Piger"
Forsiden til "Piger"

Piger

Nye BOGANMELDELSER
9788762746848
9788762746848

Bogbotten anmelder

Nerver på

9788702454550
9788702454550

Bogbotten anmelder

Verdensklasse

9788702432114
9788702432114

Bogbotten anmelder

Nordiske Guder & Myter

9788785486257
9788785486257

Bogbotten anmelder

Gamle huse glemmer aldrig

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

IBBY Danmark indstiller Signe Kjær og Adam O. til Astrid Lindgren Memorial Award (ALMA)

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
ALMA 2027 2.0_ny
Nyt fra IBBY Danmark

Vagn Plenge tildeles æresmedlemskab i IBBY International

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER