Bogbotten anmelder

Pestblomster

AF Mats Strandberg
Illustreret af Elin Sandström
PÅ DANSK VED Lene Ewald Hesel
Portrætfoto af Betina Falsing

Pestblomster er, som dobbeltheden i titlen antyder, en smuk bog og samtidig en fortælling om ondskab, dobbeltmoral og uretfærdighed.

Med et univers, der stort set begrænser sig til et dystert slot, en bleg, sortklædt og modbydelig moster som værge for en tid, og sære hændelser, der anfægter almindelige naturlove og fornuft, placerer bogen sig blandt andre i den gotiske genre.

”Præsten havde en eddikevædet svamp i munden for ikke at blive smittet. Jeg ved ikke, om det overhovedet gik op for mor, at han var der. Hendes skrig må have overdøvet Guds ord.”

Året er 1710, og i Stockholm raser pesten, og den skåner ingen. Bogens hovedperson Magdalena er 15 år, og hun bor i det fornemmeste kvarter sammen med lillesøster Ebba, mor og far og tjenestefolk i en stor lejlighed. Moren bliver smittet og overlever ikke pesten, og faren beslutter sig for at sende de to piger ud af Stockholm og væk fra sygdommen.

Pigerne skal langt ud på landet og bo sammen med deres moster, som nok ligner moren udseendemæssigt, men på alle andre måder er en diametral modsætning. De to piger lagde afstand til pesten, men de kom ikke væk fra en smerte, der på samme måde som den tilintetgørende epidemi ødelægger krop og sjæl.

Mosteren føler et voldsomt had til Magdalena, som vi i løbet af bogen finder årsagen til, men der er mange andre ting på færde i denne historie end mosterens modvilje.

På trods af et snævert persongalleri samt et miljø, der begrænser sig til et dystert slot, er handlingen mættet af mystik og spænding i en sådan grad, at der her er tale om en pageturner. Vi møder spøgelser og forbudt elskov, ligesom vi oplever 1700-tallets liv i Sverige i en tid med pest, krig og en kirke, der undertrykker, dikterer og dominerer. Med det blik er Pestblomster et genremix af den gotiske, historiske og den realistiske roman.

Pestblomster er indbydende, da den kommer i en utrolig smuk indpakning. Forsiden er på samme måde som indholdet utrolig enkel, men dog så fuld af fortælling. Den viser den dobbelthed, som også er et gennemgående tema i bogen, med dobbeltmoralen med henblik på synd, had/kærlighed, det gode og det onde, rask og syg, samt Gud og djævlen. De få illustrationer undervejs supplerer ved at sætte en stemning af 1700-tallets mørke, men også et forførisk mørke, der får os til at skutte os i sofaen og tænde stearinlys og bare læse videre.

Denne fine bog vil fungere godt i en oplæsningssituation for både store børn og voksne og være anledning til mange snakke om pesten, kristendommen, det paranormale og ikke mindst gætteri om, hvad der overhovedet er på færde. Den kan naturligvis også selvlæses, og jeg vurderer, at den vil fange de litteraturvante 12-15-årige med hang til fantasy og horror … men hvem ved … alt kan jo ske.

Pestblomster
Pestblomster
Pestblomster

Pestblomster

Nye BOGANMELDELSER
9788702435337
9788702435337

Bogbotten anmelder

Jul med Astrid Lindgren

Se et føl
Se et føl

Bogbotten anmelder

Se et føl

9788727236667
9788727236667

Bogbotten anmelder

Nisserim og narrestreger

9788702437461
9788702437461

Bogbotten anmelder

En nummer sytten med ekstra ost

Nyt på IBBY BLOGGEN
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Bogbotten søger nye redaktører

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Resumé

Nye bøger i maj 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Kommentar

Næstforperson i IBBY: “Vores demokrati er bygget på bøger”

Af Sophie Fuglesang
Nye BØGER
9788772275031
9788772275093
9788772275079
9788775940318
9788797567630
9788762746305
9788702443028
9788772275055
9788776372941
9788776372934
9788776372811
9788775664856