”Jeg rykker ansigtet tættere på telefonen. Oh no. Viggo gisper, og min mave trækker sig sammen. Det ligner en kniv. Lyset fra gadelygterne glimter i metallet. Så springer skikkelsen med kniven frem mod en af de andre. Nogen skriger. Skingert og desperat. Den anden falder til jorden. På en helt forkert måde. Som om alle muskler giver slip”
Hvad ville du gøre, hvis du overså et knivdrab på en togstation? Hvad ville du gøre, hvis du ved et tilfælde filmede knivdrabet med din mobiltelefon? Og hvad ville du gøre, hvis gerningsmændene så dig filme knivdrabet og fangede dig og afpressede dig til ikke at gå til politiet?
Det er et virkelig spændende dilemma, der ligger til grund for Christina Holgård Sørensens spændings-thriller Ond cirkel, der er én sammenhængende historie delt op i tre bind: Kniven, Øksen og Pistolen. I en tid, hvor True Crime fylder så meget, har mange måske allerede tænkt over et lignende scenarie: hvad ville man egentlig gøre? Det eneste rigtige at gøre er naturligvis at gå til politiet, men hvis man bliver forfulgt og truet af hårdkogte gangstere, er løsningen måske ikke så simpel.
På vej hjem fra en fest, sker ovennævnte for Ezra og Viggo. De kommer til at filme et knivstikkeri, og bliver jagtet igennem by og skov af gerningsmændene, der får fat i dem og går til yderligheder for at sikre sig, at de to drenge ikke går videre med bevismaterialet. Viggo hælder til at gå til politiet på trods af trusler og psykisk terror, men Ezra, der har et crush på Caroline, hvis bror der er offeret for knivdrabet, ser sit snit til at vinde hendes kærlighed ved at tage sagen i egen hånd.
Lige så spændende som det indledende dilemma er, lige så vigtigt er det at understrege, at denne serie ikke forsøger at give læseren et svar på, hvad man faktisk bør gøre. Ond cirkel er fiktion med store mængder action og spænding, og dens formål er at underholde. Og dét gør den godt. Den er virkelig spændende, og selvom meget af handlingen hviler på, at Viggo fx er et hacker-geni af en anden verden, køber man ind på de lettere urealistiske indfald for spændingens skyld.
Serien er læsebearbejdet til Lix 19 (som del af Alineas Sort læseklub), og det skyldes (højst sandsynligt) de mange ultrakorte sætninger. Et genialt greb, da de mange ophold i selve læsningen skaber stød, der understøtter den paniske vejrtrækning, der driver hovedpersonen igennem det meste af historien. Og der er god grund til panik! Det bliver værre og værre for Ezra igennem de tre bind; cirklen bliver støt ondere og man tænker flere gange, at han nu er ude på så dybt vand, at der umuligt er en vej ud.
Seriens største bedrift er, at Christina Holgård Sørensen formår at finde en troværdig balance imellem, at Ezra gerne vil ud af sin penible situation (han bliver bl.a. truet med at få klippet fingre af samt tvunget til at sælge coke for gangsteren Uno) samtidig med, at han gerne vil hjælpe Caroline med at fælde retfærdighed over selv samme Uno. Det giver ikke logisk mening at lege selvtægtsmand i den her situation, men en smaskforelsket teenager tænker måske ikke altid helt logisk, så man køber ind på præmissen om hans dilemma.
Hvis man ønsker neglebidende spænding og adrenalinfyldt action til sine børn og/eller udskolingselever, er Ond Cirkel en no brainer.
