“Hvad betyder det? spørger jeg og tager imod en tallerken. Persona non grata.
Mor tænker sig om, mens hun skrubber bunden af en kasserolle.
Det betyder …. , begynder hun, … en person, som ingen kan lide. Én, der ikke er ønsket.”
Denne ungdomsroman (der er oversat af Anja Hitz, og uden at have læst originaludgaven på norsk, så må det være en fin oversættelse, der fortsat har humoren, det kvikke og skarpe blik med) og forfatteren Iben Akerlie er forfatter til andre ungdomsbøger med nutidige tematikker.
Nils skal begynde på en ny skole. Han skal ind i ottende klasse, han er særdeles rutineret i at være “den nye dreng i klasse”, det har han prøvet mange gange før. Hans mor er sådan en freelancer, der gerne flytter, når der er nyt arbejde eller når hverdagen bliver triviel. Nils kommer ind i klassen, og så… ja, så får han fortalt en opdigtet historie om sin fra, der forsker i en lille landsby i Amazonas. Så går det selvfølgelig galt.
Den ene løgn får mange følger, han er nok ukuelig, men der sker meget, der gør livet svært. Hans mor kysser med klassekammeratens far, Thormod. Nils smadrer en dyr rude. Nils er i det hele taget med i mange pinlige og hjerteknusende episoder, men heldigvis kan han tale med sin fiktive ven, Cornelius, om alt. Der er mange konflikter i klassen, der er konflikter i vennegruppen, og Nils har konflikter med sin mor.
Sproget er med humor, det er kvikt, det er ungt uden at være for popsmart, og man kan genkende de problematikker, Nils møder, fra manges ungdomsliv.
Nils non grata drives frem af mange små handlingsforløb. Det er en bog, der passer til individuel læsning.
