Bogbotten anmelder

Mira #nuttet #ballade #kanin

Portræt af Bodil Christensen

Denne Mira-bog udkommer i et anderledes format. Ikke det sædvanlige højformat, nej, her er siderne i “landskabsformat,”og det passer fint til denne kronologiske fortælling om Miras liv indtil nu.

Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi har givet Mira liv gennem femten forskellige Mira-bøger, og serien er prisbelønnet og oversat til mange sprog, så de fleste læsere vil kende Mira på forhånd. De ved, at hun bor på en husbåd sammen med sin mor og Joakim, en tålmodig og stabil papfar, hun har gode venner i Louis og Liva, og hun er blevet ældre i løbet af serien.

Her er det dog Miras barndom, der fortælles.  Det er lige fra Miras fødsel (hvor Miras mormor kører Miras mor på hospitalet på en ladcykel) og gennem Miras første år (hun er dårlig til at svømme, hun er dårlig til babygymnastik, – bliver hun mon nogensinde god til noget, tænker moderen), og så er der eksempelvis 1-års-fødselsdagen, hvor der står i en tekstboble:

Min mor elsker fødselsdage. Det må klart være fra hende, jeg har det. Jeg kender ingen andre voksne, som ikke kan sove aftenen inden sin fødselsdag.

… og så ser man mor, Mira og mormor, der sidder ved et fødselsdagsbord, hvor Mira får sin gave. Mor tager sig af udpakningen, og gaven fra mormor er en kanin. Den følger Mira gennem hele bogen, indtil den i sidste historie bliver gemt i gemmekassen, for nu er Mira alligevel lidt stor.

Det sker på side 89, men inden da har vi været igennem Miras forhandlinger med mor om et kæledyr, forhandlinger om en is og Miras møde med Joakim. Alt er fortalt i tegneseriegenren, og alle tegningerne er en stor hjælp for læseren, for man læser såvel tekst som tegninger.

På bagsiden står der:

Jeg er ikke vokset op i en kernefamilie. Der findes mange måder at være familie på, og i min var vi i starten kun tre – mig, mor og mormor. De fleste har jo to forældre, men jeg fik først min far, da jeg var ni år. Til at begynde med var der en del rod i min mors og mit liv. Heldigvis roder vi på en virkelig hyggelig måde.

Tak for Miras barndomshistorie. Den vil ligge som et bagtæppe for hele serien. Er man først blevet “Mira-læser” det seneste år, så kan man jo opdatere sig her.

Mira kommer som film i efteråret 2025. Det kan man også glæde sig til, men først og fremmest er det herligt med en bogserie, der kan give børnelæsere lyst til at læse bøger.

Mini Mira #nuttet #ballade #kanin
Mini Mira #nuttet #ballade #kanin
Mini Mira #nuttet #ballade #kanin

Mini Mira #nuttet #ballade #kanin

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER