Bogbotten anmelder

Mimbo Jimbo og de store elefanter

Dette er fjerde bog fra Jakob Martin Strids hånd i Mimbo Jimbo’s lille finurlige univers, men man behøver ikke have læst de andre i serien for at læse denne.

Til alle som elsker Jakob Martin Strids børneunivers kommer her denne lille perle. Den lille blå elefant, Mimbo Jimbo, føler pludselig en dag trang til at opsøge sine slægtninge bestående af de store grå elefanter, som vandrer over de øde sletter. Han pakker alle sine ting og drager afsted, ikke mindst på opfordring af sin ven, flodhesten Mumbo Jumbo. Det er ikke en let opgave, for den lille Mimbo Jimbo føler sig ganske usikker på, hvordan han vil blive modtaget af de store grå elefanter og om de overhovedet vil kendes ved en så anderledes elefant.

Langt om længe når Mimbo Jimbo frem, men tør næsten ikke tage det sidste lille skridt og da han endelig finder modet til at give sig til kende, er han så bange for at blive afvist, at han nærmest overpræsterer og laver både bil og fly og maleriske mesterværker, for at imponere sin familie. Det viser sig, at hans slægtninge slet ikke er så afvisende endda og de tilbyder ham at vandre sammen med dem og leve som dem og således oplever Mimbo Jimbo det enkle liv, som hans familie lever. Til sidst, efter 140 dage, vender Mimbo Jimbo lykkelig hjem igen til sin egen tilværelse og som traditionen foreskriver ud fra de foregående tre Mimbo Jimbo bøger, går alle dyrene i seng efter at have børstet tænder.

Umiddelbart er der tale om en lille simpel fortælling, men i så virtuose hænder som Strid bliver det en hjertevarm historie der takler de helt store eksistentielle spørgsmål man som menneske kan have i forhold til ens slægt; om behovet for at opsøge sit ophav, skrækken for at blive afvist og hvordan man alligevel kan acceptere og elske hinanden på trods af store væsensforskelle. Det viser sig faktisk, at den lille blå elefant gør et meget større indtryk på sine slægtninge end han selv ved af..

Strid leger med sproget og forstår at lege med brugen af gentagelser, så det vil fornøje bogens læser eller lytter. Her ser man også det klareste eksempel på, hvor fantastisk en oplevelse det kan være, når forfatteren selv illustrerer sine tekster; selvom teksten er enkel fabulerer tegninger videre i den kendte Strid streg. Det er næsten som at se et røntgenbillede af forfatterens fantasi og hans hensigt med fortællingen. Det på trods af, at Strid holder sin grafik i klare stærke farver med umiddelbar simpel grafik.

Selvom det er vægtige emner der her tages op, skal man ikke være bange for at læse den op for de helt små – selvom de ikke vil fange alle de fine nuancer i fortællingen, er der stadig meget at fornøje sig med.

 

Mimbo Jimbo og de store elefanter
Mimbo Jimbo og de store elefanter
Mimbo Jimbo og de store elefanter

Mimbo Jimbo og de store elefanter

Nye BOGANMELDELSER
9788785406330
9788785406330

Bogbotten anmelder

Kuldegyser – Den enøjede dukke

9788702455861
9788702455861

Bogbotten anmelder

Ædedolk

9788702451818
9788702451818

Bogbotten anmelder

Vilde Vic og verdens dybeste hav

9788785406392
9788785406392

Bogbotten anmelder

Mysteriejægerne – sagen om de forsvundne kæledyr

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Mindeord om Torben Weinreich

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nyt fra IBBY Danmark

Her er de nominerede til Klods Hans-prisen 2025

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER
9788702449693
9788702449709