Cecilie har styr på sit liv. Som i: fuldstændig styr på sit liv. Hun er startet i 3.g, løbetræner hver dag og har en tavle fyldt med post-its, der holder styr på alle hendes gøremål. Hun har også en aftale med sin bedste veninde, Sofia, om, hvad de skal, når studenterhuen er i hus: De skal tage et sabbatår sammen, rejse og derefter flytte sammen og begynde på psykologistudiet.
Alt ændrer sig, da Cecilie på en løbetur med hunden Swix bliver kørt ned af en flugtbilist og får en voldsom hjernerystelse. I starten nægter hun at lade den styre sit liv, men efter alt for mange forsøg må hun langsomt indse, at den eneste måde at komme igennem det på er at sætte livet fuldstændig på pause.
Vennerne og familien gør deres bedste for stadig at inkludere hende i hverdagen, men Cecilie skubber dem ubevidst længere og længere væk. Det er simpelthen for hårdt konstant at blive konfronteret med alt det, hun ikke kan.
Men verden løb videre er en langsom roman – og det giver mening.
Men verden løb videre er en langsom roman – og det giver mening. Den afspejler nemlig præcist, hvordan livet står fuldstændig i stampe for hovedpersonen, Cecilie. Dog kan det langsomme tempo også bremse flowet i bogen en smule, så den kræver en tålmodig læser.
Når det er sagt, er det en meget vigtig roman, der både sætter fokus på, hvor store og vidtrækkende konsekvenser en hjernerystelse kan have, og på det konstante forventningspres og perfektionisme, som præger mange unges hverdag – en virkelighed, jeg desværre tror, mange vil kunne genkende sig selv i.
Jeg havde virkelig ønsket, der havde været bare et smule håb i slutningen af romanen. Jeg forstår, at slutningen er valgt for at understrege alvoren i Cecilies liv, men åh, hvor ville det have været rart med bare et lille lys for enden af tunnelen.
Charlotte Berwald har udgivet en række bøger, både børne- og voksenromaner, men dette er den første, hun har skrevet i samarbejde med sin mand, Martin Berwald.
