“Jeg har fået lov at beholde fars kasse med fluebinderudstyr. Vi har altid bundet fluer sammen. Det er første gang, jeg binder en flue helt selv. Den er sort med lidt rødt og sølv. Og så skulle den være god til havørreder. Far og jeg giver alle vores fluer navne. Den her hedder Snedige Leif. Han skal nok få noget på krogen.”
Sådan tænker Georg, en dreng på næsten 10 år i bogen Målbart af Sabine Lemire og Rasmus Meisler.
Georgs mor har en kæreste Sten, der er flyttet ind hos Georg og Georgs mor. Også Aksel, Stens søn, er flyttet ind. Han præsenteres sådan:
“Aksel er 11 år, 2 måneder og 3 dage helt præcis, han vejer 31 kilo, løber 5 km på 23 minutter, spiser 2000 kalorier på en almindelig dag, sover mellem syv og otte timer hver nat, går mellem 10.000 og 20.000 skridt, også på fridage.“
Georg, hovedpersonen i Målbart, præsenteres på bogens første side:
“Jeg er nok ikke helt så målbar, men jeg hedder Georg og er næsten 10 år. Jeg har snart fødselsdag. Jeg vejer lidt for meget, men det arbejder vi på. Jeg spiser helt sikkert mere end 2000 kalorier om dagen og sover 10 timer plus det løse.”
Det er ikke nemt at være Georg, der slet ikke lever op til Stens og Aksels målregime. Han vil meget hellere sidde på sit værelse og binde fluer til fluefiskeri. Georg har fået sin fars kasse med fluebinderudstyr, og nu har han selv bundet en flue med sort, lidt rødt og sølv. Den skal hedde Snedige Leif.
Før i tiden var det bedste tidspunkt på dagen, når far, mor og Georg efter aftensmaden sad i sofaen og hyggede sig. Nu skal de i stedet altid ud for at løbe eller gå en tur. Alt skal tilrettelægges efter Stens deltagelse i et maratonløb.
Selvfølgelig ender det galt. Georg siger nej tak.
Det er Sabine Lemire, der skriver ordene, og det er Rasmus Meisler, der står for illustrationerne – men til sammen er det meget mere end en illustreret tekst. Tegningerne lægger megen viden til teksten: Man kan se, hvordan fluebinderiet foregår, man kan se opbygningen af løbesko, man kan se hjemmet, hvor alt kan måles og vejes, og man kan se glæden i Georgs øjne, da han får en fiskestang af sin far.
… lægger op til samtaler om “det gode liv” og “den gode livsførelse”.
Det er en bog, der lægger op til samtaler om “det gode liv” og “den gode livsførelse”. Skal man spise korrekt, træne tilstrækkeligt – og skal man løbe et maraton for at få et godt liv? Eller kan man vælge anderledes? Kan man leve godt og sundt, mens man binder fluer til fiskeri og ellers nyder at ligge på sofaen og have det hyggeligt?
Her i Målbart er der to kontrastfyldte livsanskuelser serveret i børnehøjde. Det er en god bog, der kan give anledning til en samtale om værdier og hverdagsliv.
