Vibe Termansen og Rikke Bisgaard har skrevet og illustreret biografien om skuespilleren, stumfilmstjernen, kunstneren og mennesket Asta Nielsen.
Asta Nielsen blev født som Asta Sofie Amalie Nielsen i 1881. Hun voksede op i et arbejderhjem med masser af fedtemadder, trappevask, kakerlakker og lokum i gården – men også med sang, musik og bøger og en stor drøm om at blive noget andet og noget mere.
Asta fik sangundervisning, hun lærte skuespilfaget og blev en stjerne, mens stumfilmenes popularitet voksede. Hendes professionelle karriere styrede hun selv – hun vidste, hvad hun ville. Hendes personlige liv var ikke helt så nemt at have kontrol over. Hun blev gravid og fødte et barn, Jesta, da hun var ugift og tyve år. Heldigvis tog Astas forældre sig af barnet, så det ikke kom på børnehjem, og gennem hele livet var Asta tæt knyttet til både søsteren Johanne og datteren Jesta.
Biografien er skrevet og illustreret i et velfungerende makkerskab. Ordene fylder, men illustrationerne bidrager i høj grad til læseoplevelsen. Når man ser familieportrætterne på omslagets inderside, ser man Astas far med det seje cykelstyrsoverskæg, Asta med de genkendelige store øjne, søsterens hat prydet med fasanfjer – og man får dermed et levende billede af tiden.
Havde Asta levet i dag, ville hun have haft mange følgere på de sociale medier. Hun var fantastisk til at iscenesætte sit liv, hun vidste, hvordan et image skulle bygges op, og hun elskede at være “på”. Der findes en lang, fiktionaliseret fortælling om hendes liv, men også et kort leksikon med en oversigt over “Astas uundværlige”, hvor man kan læse om Astas hatte, sminke, kostumer, kamera, kunst, Johanne, Jesta – og mænd. Asta var gift tre gange, men hendes ægtemænd fylder ikke i hendes selvfortælling. Her var hun selv i fokus.
Der er en fin tidslinje over verdens begivenheder og Astas liv. Den giver et godt billede af tiden fra 1881 til 1972. To verdenskrige fylder, Titanic gik ned, og filmverdenen udviklede sig markant. Sidst i bogen findes en ordliste, hvor mange begreber forklares – for eksempel “uægte barn”. Her står der:
“I gamle dage var det meget vigtigt, at forældrene var gift, før de fik børn. Børn, der var født uden at forældrene var gift, kaldtes uægte. Syg vane, og bevis på, at alt ikke var bedre i gamle dage.”
Asta Nielsen mødte de fremmeste kulturpersonligheder i Europa. Hun boede i Berlin, hun rejste og nød livet – men hun var også ensom. Og selvom hun tjente mange penge, var der masser af medisterpølsehverdage i hendes liv. Livet som “Die Asta” var et liv i både lys og skygge.
Der er simpelthen så meget humor i denne bog. Humoren findes både i teksten og i illustrationerne.
Det er en bog, der kan læses af alle, men målgruppen er især nysgerrige og videbegærlige børn i alderen 10 til 15 år. Det er faktaformidling blandet med fiktion, fortalt med overskud og stor indsigt i, hvordan man bedst formidler.
