Tomas Lagermand Lundme er årgang 1973. Han har skrevet en lang række børne – og ungdomsbøger, hvor mange af dem kredser om unges problemer i søgen efter egen identitet. Også denne ungdomsbog har et tema om unges problemer med at finde ro i sig selv.
”Mørket er ved at forsvinde. Lyset er stadig spædt og sart, det er kun lige begyndt og har et langt forår at vokse i. April er gul. Påskeliljerne står med deres regnvåde hoveder og nikker i rabatten, når busser og biler drøner forbi.”
Sådan lyder indledningen, og den viser her, hvordan Tomas Lagermand Lundme har et sprog, der poetisk beskriver naturen og miljøet. Natur er der også på Amager, men sprogligt formår Lagermand Lundme også at give fodboldklubbens omklædningsrum et poetisk touch.
Det er en kollektivroman, hvor en gruppe unge fra et fælles fodboldhold mødes i omklædningsrummet, men man møder dem også, når de er gået hjem fra træning til hver deres liv. De har alle mange problemer, der ikke er åbenlyse, og moralen er, at man skal bede om hjælp, når man har brug for hjælp.
Det er Amir, Niller, HC, Steven og Milan. De spiller fodbold, de har en jargon i omklædningsrummet, men de har også et spil overfor hinanden, hvor magtbalancen mellem drengene altid er et tema. Der er de mere seje fyre: Milan, HC og Niller, og der er Amir, der altid må kæmpe for sin plads i gruppen.
Der er også Steven, midtbanespilleren, der kæmper og kæmper med sin spiseforstyrrelse. Han siger det ikke til noget. Han spørger ikke om hjælp. Alle drenge har issues, men de taler om alt andet.
Det er en roman, der fortæller episodisk og fragmenteret om drengenes liv. Der grædes meget, der er mange våde øjne, og det er følsomme drenge i fodboldstøvler, men selv om de er følsomme på mange områder, så ser de ikke hinandens svære liv. Steven får ikke rakt ud, han får ikke hjælp.
Det er en bog, der kan anbefales til selvstændig læsning. Målgruppen er unge 13- 15 – årige, men det skal være gode læsere. Det er en bog, der springer mellem de mange hovedpersoner, og der skal læses en del mellem linjerne. Man skal ikke tro, at det er en fodboldbog, det er en bog om unges coming of age, der tilfældigvis foregår i en fodboldklub.
Det er en ungdomsroman, der med en tydelig morale siger det: Tal højt om dine problemer. Ræk ud efter hjælp, når du har behov for hjælp.
