Dav Pilkey er en yderst produktiv og populær børnebogsforfatter. Hans serie om Kaptajn Underhyler og den dertilhørende spin-off tegneserie Hundemand, har begge gået deres sejrsgang verden over. Serier, hvor der indtil videre er udgivet hele 12 bind i hver.
Både Kaptajn Underhyler og Hundemand kører derudad med 300 km/t på en motor af sjove, skøre og skæve påfund, og mønstrer en virkelig høj GPM (Grin Per Minut (netop selvopfunden måleenhed)). Jeg forestiller mig, at Dav Pilkey har haft helt ufatteligt mange løse ideer, koncepter og tanker nedfældet i kruseduller og kragetæer på små stykker papir, der sikkert med tiden er begyndt at oversvømme hans kontor.
Jeg forestiller mig desuden, at mange af disse ikke er blevet brugt i hans serier, fordi de ikke helt har passet ind. Samtidig har de været for gode eller sjove til at blive vraget permanent, og så forestiller jeg mig, at Katteknægtens tegneklub blev skabt. Katteknægten er i øvrigt en yderligere spin-off karakter fra Hundemand, så det hele foregår i samme univers og ånd.
Katteknægtens tegneklub, hvor nærværende fjerde bind netop er udkommet, er lige akkurat et virvar af løse ideer. Et skønt hurlumhej af flyvetanker, strøtanker og indskydelser, der ikke har ”hørt til” andre steder, men som alle har fået tag over hovedet i Katteknægtens tegneklub, – et herligt tabernakel af et kunstner-kollegie fyldt med kreative børn, der elsker at lave tegneserier.
”Hej, og velkommen til endnu en dramatisk dag i Katteknægtens tegneklub! Mit navn er Tina Grydeske, og i dag vil 21 babyfrøer dykke ned i kreativiteten!”
… jeg ved faktisk ikke, hvad jeg korser mig mest over: hvor hovedløst simpel rammefortællingen er, eller hvor latterligt godt den faktisk fungerer!
Tina Grydeske er reporter og følger Katteknægtens tegneklub, hvor Flipper, der er far til de 21 babyfrøer, forsøger at agere manager for de mange kreative børn, der alle håber at få deres tegneserie udgivet. Og dét er ret beset rammen om fortællingen: en reporter, der interviewer tegneserie-kunstnerne, der læser deres tegneserier højt. På den måde får man præsenteret en række små tegneserie-historie i løbet af bogen, der alle er sin helt egen finurlige fortælling og visuelle særpræg, imens den umådeligt simple ramme binder det hele sammen.
Og jeg ved faktisk ikke, hvad jeg korser mig mest over: hvor hovedløst simpel rammefortællingen er, eller hvor latterligt godt den faktisk fungerer! Den her bog har ingen ret til at være så god som den er, når selve præmissen er så rodet og løs. Men det er den altså. Jeg morede mig kosteligt, både over rammefortællingen, men i særdeleshed også over de mange meget forskellige tegneserier, man får præsenteret i løbet af bogen.
Og så viser det sig faktisk, at det slet ikke er så rodet og løst endda. Bogen har nemlig et subtilt tema, der er hentet fra Jakobs brev fra Det Nye Testamente. Det handler om, at små ting kan have stor virkning, så der løber en spinkel rød tråd af orden igennem tegneklubbens kaos. Denne idé bliver yderligere forklaret igennem den naturvidenskabelige idé om kaosteorien, her oversat meget pædagogisk til en fin situation, hvor en lille sten kan skabe stor effekt hvis den kastes ud i en sø – se bare ringene, der breder sig og som påvirker alt hvad de rammer i søen.
… der er virkelig mange gode hensigter og intentioner …
Overordnet for denne bog og serie gælder det, at der er virkelig mange gode hensigter og intentioner at finde. Da Tina Grydeske skal interviewe Krølle og Gilbert i forbindelse med deres seneste samarbejde, opdager hun, at der hænger et stort skilt bag dem, hvor der står ”Flop med et brav”. Hvad handler det skilt om? Åh. Det er en påmindelse. En påmindelse om at FLOPPE??? Nej. En påmindelse om ikke at være BANGE for at floppe. Forstår du, vi laver TONSVIS af fejl, og skiltet husker os på, at fejl hører med til jobbet!!! (…) Hvis man vil være GOD TIL AT SKRIVE… skal man også TURDE at være DÅRLIG TIL AT SKRIVE!”
Måske lyder det lidt banalt, men sandheden er, at vi lever i en tiltagende perfektionistisk verden, hvor et stigende antal af børn har virkelig godt af at høre et motto som ”Flop med et brav”. Måske skulle et sådan skilt hænge i samtlige af landets klasselokaler? ”I har stavet ”brag” forkert” siger reporteren. ”Det ved vi godt” svarer de to lurendrejere med et smil – dét er jo pointen!
Kigger man på de forskellige tegneserier, som de mange babyfrøer viser frem i løbet af bogen, er der virkelig meget godt, sjovt og inspirerende at komme efter. Solvej og Stella har lavet en digt-tegneserie om efterår, hvor de har skrevet haiku-digte til natur-fotografier. Isoleret set en strålende idé, som enhver forælder eller billedkunstlærer nemt vil kunne lave med sine børn/elever. Haiku-digt-genren bliver forklaret, så det er lige at gå til. Og så er der decideret gode og virkelig morsomme haiku-digte i deres tegneserie!
Brødrene Hacker laver deres tegneserie som Cartoon Networks’ Robot Chicken, hvor de ”hacker” legetøj, altså sætter forskellige legetøjsdele sammen for at skabe nye figurer.
I denne del af rammefortællingen får vi præsenteret begreber som ”grovskitser” og ”storyboards” når de to viser, hvordan de har lavet deres serie om ”Bøf von Edderkopperumpe” – en komplet vanvittig og utrolig morsom historie, hvor Bøf og Jake finder ud af, at de slet ikke har lyst til at være nogle hårde fyre, da alle deres superhelte-forbilleder; Spiderman, Batman og Superman, alle er opstået ud fra udpenslede voldstraumer, som de faktisk slet ikke har lyst til at tage del i!
Det her er om noget et kærlighedsbrev til fantasi, kreativitet og skabertrang.
Dav Pilkey har formået at samle en frygteligt masse løse ideer og samle dem i et slags kompendie for ubrugte ideer. Han har med en simpel men gennemtænkt rammefortælling skabt en overraskende god, sjov, skør og inspirerende historie. Det her er om noget et kærlighedsbrev til fantasi, kreativitet og skabertrang. Der bliver ikke peget fingre af nymoderne teknologi; mange af tegneserieskaberne forklarer eksplicit, hvordan de bruger fotos, computere, photoshop og meget andet i deres arbejdsproces. Det handler om lysten til at skabe, om kreativitet, om at fejle, om at være dårlig, om at prøve igen, om at blive ved og om at lykkes.
Jeg forventede mig ikke meget af denne bog, da jeg så titlen og forsiden, men jeg fik mig en uventet original læseoplevelse og står nu med en overraskende stor anbefaling.
