Mette Vedsø og Pia Halse har sammen skabt nogle vedkommende og alt andet end lige til bøger til børn. Bøger, der kræver indsigt, refleksion og abstraktion af sin læser.
Tid tak handler om tidsmangel og stress, og Pytkassen er en poetisk og kompleks historie om, at ting tager den tid, de tager. Begge er værker, der kræver et fornuftigt begrebs- og forståelsesapparat. Med de to første bøger i serien om Eb og Flo, har parret nu sat sig for at ”bidrage med kvalitetslitteratur til de allermindste”, som det hedder, helt ned til 1½ års-alderen. Kagen og Under sandet hedder de to første bøger, og det er to på mange måder tankevækkende værker. Mere om det senere.
De umage venner Eb og Flo, der er portrætteret lettere abstrakt som uspecificerede dyre-væsener, er opkaldt efter tidevandets stigende (flod) og faldende (ebbe) cyklus. I overført betydning, refererer deres navne sandsynligvis til den mere metaforiske vekslen mellem sindstilstande og væremåder. Altså, at man aldrig sidder fast i en bestemt følelse, adfærd eller tankegang, men at man ændrer disse alt efter hvad livet kaster efter én.
… det er to på mange måder tankevækkende værker.
Dette kommer tydeligt til udtryk i Kagen, hvor Eb, der står på forsiden med det lukkede kropssprog, den mutte mine og den røde hat, ikke vil med ind i den mørke skov for at hente de æbler, de mangler til den æblekage, Eb gerne vil bage. Flo, der bærer grøn hat, lurendrejersmil og åbent kropssprog, prikker til Eb: ”Buuuh. Bliver du bange, Eb? Gør du?”. Da de kommer ind i skoven, er det dog Flo, der bliver bange for alt det, der lurer i skovens mørke, og Eb, der glædeligt går på æblerov. Rollerne er byttet. Klassisk.
I Under sandet skal man bruge lidt større lup for at finde tidevands-analogien. Eb er glad for sandet og Flo er vild med vandet. Flo vil svømme ud til en hytte, men Eb vil blive på sikker grund. Eb graver imidlertid en skinnende rød tandemcykel frem fra sandet, og så kan de to jo passende cykle ud til hytten. Eb bliver på land og Flo kommer ud til sin hytte. Kompromis og omstillingsparathed.
Vi forstår, at Eb er tilbageholdende, betænksom og bestandig som sandet, mens Flo er impulsiv og brusende i sin gøren og væren – som havet. To kontrasterende temperamenter, der skal lykkes sammen. Disse temaer kan godt serveres for de tiltænkte 1½-årige læsere, men indpakningen gør mig i tvivl. Pia Halse, der er en fremragende illustrator – dét må der ikke herske tvivl om! – har med sine billeder skabt en nonfigurativ, nærmest illusorisk verden omkring de to ubestemmelige titelfigurer, som giver en drømmende fornemmelse. Som om vi befinder os i et limbo.
Der er en fare for, at det bliver for ugenkendeligt og vagt i udtrykket for de allermindste.
Der er en fare for, at det bliver for ugenkendeligt og vagt i udtrykket for de allermindste. Jeg må endda indrømme, at verdenen forekommer mig ganske uhyggelig i Kagen. Der ligger en tæt, støvet lavendelfarvet tåge over landskabet. Horisontlinjen er væk, og det omkringliggende miljø er udvisket. Tænk Bamse og Kylling på besøg i Silent Hill.
I Under sandet er udtrykket markant anderledes. Her skærer en krystalklar, grøn horisontlinje igennem samtlige sider. Det er tæt på genialt, for den deler både billederne op i to halvdele – Eb og Flo – og symboliserer samtidig den mellemvej, de må tage for at nå til enighed.
Det er generelt tydeligt, at Pia Halses billeder understøtter det poetiske sprog, temaerne og hovedpersonernes modstridende forhold hele vejen igennem.
Det helt store spørgsmål, jeg sidder tilbage med – og som jeg nok ikke er kompetent til at besvare – er, om disse bøger egentlig egner sig til den tiltænkte målgruppe: børn fra halvandetårsalderen. I den alder er man i fuld gang med at lære det basale om den verden, man befinder sig i: om kroppen, om dyr, om udtryk, om følelser og om begyndende sociale relationer.
Og ja, Eb og Flo handler netop om følelser og relationer. Men jeg bliver i tvivl: Om disse bøger – med ubestemmelige hovedpersoner, der ikke ligner noget, læseren har mødt før; som befinder sig i en abstrakt verden, der kun i brudstykker giver mindelser om noget, små børn kan forholde sig konkret til; og som omhandler mere komplekse sociale egenskaber som sameksistens, kompromis og omstillingsparathed – overhovedet vil resonere?
Børn skal selvfølgelig udfordres og må også gerne både undre sig og “stå på tæer” i deres læring.
Børn skal selvfølgelig udfordres og må også gerne både undre sig og “stå på tæer” i deres læring. Men måske skal man være lidt ældre for at få det fulde udbytte af disse ellers udmærkede første bøger i serien om Eb og Flo.
