Det starter som enhver anden frokost i børnehaven Tangloppen. Køkken-Kristina ruller dagens ret ind på stuen og fortæller begejstret, hvad hun har lavet:
“I dag skal vi have paprika-gryde. Sovsen er rød, duften er sød, smagen er blød.”
“Og jeg vil have brød,” mumler Asta.
Børnehavevennerne Asta og Jeppe er ikke helt enige om, hvad der smager godt. Asta er meget afventende, hun vil helst have hotdogs uden pølse, gulerod og tomat – der ikke er blandet sammen – tarteletter uden fyld og spaghetti-kødsovs uden kødsovs. Jeppe derimod spiser gerne det meste lige fra karrysild og kogte æg til forloren hare med rævesovs.
Nu sidder de der ved paprikagryden, og mens Sigurd er ude for at lave pøller, så går det helt amok med paprikagryde over alle børn og vægge.
Det er en billedbog, der handler om at være madmodig. Man må smage på maden, man må stole på sine smagsløg og ikke på sine forestillinger om, at godt gnavegrønt er det eneste, man kan spise.
Der er herlige tegninger i bogen af Millis Sarri, en svensk illustrator, der kan tegne børn med kække frisurer og med øjne, der fortæller meget om sindsstemningen.
Det er en bog, man kan læse i børnehaven som afsæt for en samtale om mad og om at være madmodig.
Der er to andre bøger i serien: Jeppe og Asta og kampen om gyngen og Jeppe og Asta og børnehavens magi.
