På første opslag ser man en strand med en badebro og et udspringstårn. Der er mænd, kvinder og børn på stranden og i vandet. Ved bådebroen er en orange båd fortøjet. Der er frem ro og sommerlykke. Forrest sidder en kvinde med en mindre dreng på et strandtæppe. Dialogen er ganske klar:
“Mor?
Mmmmmm…
Nu leger vi.
Må jeg drikke min kaffe færdig først?
Jeg er leoparden, og du er aben. Og sandet er den verden, vi bygger.
Okay.
Og her løber en flod. Kan du se floden, mor?
Den er flot. Kom herhen og få solcreme på.
Se en mariehøne. Hov, nu fløj den…
Skal vi bade?
Nej, jeg vil sejle i båden.
Okay, tag redningsvesten på.”
Og så tager drengen redningsvesten på, og de har den centrale dialog:
“Mor, ved du hvad?
Nej, hvad?
Du er broen. Og jeg er båden.
Mhm…
Og båden er bundet fast til broen med en knude.”
Drengen får løsnet knuden, og mens moderen står og holder øje med båden, så sejler drengen vidt omkring – i sin egen fantasi og sin egen verden. Han kommer ind i junglen, hvor der er børn, der hænger i alle træer. Der er isfiskeri, der er en etageejendom, hvor der sker noget i alle rum. Han møder andre børn i andre både, han får et frø af en pige, der også ligger og kigger ned i vandet fra en båd. Han følger skovbørnene gennem flere billedopslag før han til sidst ser sin mor igen.
Det er en ordløs fortælling i hele “eventyr&drømme-sekvensen”, men her til sidst kommer der igen ord på, hvor drengen siger:
“Jeg kunne ikke se dig!
Men jeg har jo stået lige her hele tiden.
Mor ved du hvad?
Nej, hvad?
Jeg har rejst jorden rundt.
Har du?
Og se, hvad jeg fik.
Hvad er det?
Det ved jeg ikke.
Et frø?”
Moderen og drengen går hjem. Det er begyndt at regne. Drengen planter frøet fra drømmeverdenen, siger godnat til frø og mor. I drømmene, mens drengen ligger i sin seng, kommer skovbørnene igen og danser nu på terrassen.
Undervejs i bogen står der:“Der er ingen andre, som kan, siger drengen. Ingen andre end mig kunne løse knuden.” Og ja, det er kun barnet selv, der kan blive voksen og frigøre sig fra sin mor.
Ingen andre end mig er en billedbog, hvor billederne af Sara Lundberg spiller en særlig stor rolle. Teksten sætter rammen, men med akvarel og kridt får Lundberg tegnet en verden frem, der er drømmende og uden for tid og rum.
Dialogerne mellem mor og barn er skønne. De taler hver sit sprog og ud fra hver deres erfaringsverden. Drengen lever i sin egen verden under vandet og med strømmen i båden, mens moderen forholder sig til det helt konkret oven over vandet i hendes virkelighed.
Sara Lundberg er årgang 1971. Hun har fået mange, mange priser for sit forfatterskab. Nu har hun fået Nordisk Råds Børne og Ungdomspris for denne bog: Ingen andre end mig. Tillykke.
