Der er to hunde her i Hvorfor så mopset? Der er Maude, en sort hund, der har en mund, der næsten altid smiler et missekattesmil. Og så er der Mynte, der er en meget mere mopset mund.
Mynte er egentlig ikke mopset, men det bliver hun, når Maude “kommer til”‘” at stjæle hendes mad, når hendes godbidder ryger ned i en rist på fortovet, når det regner og så er “Myntes følelser stærke”, som der står.
Mopsede hunde kan klare meget. Mynte forstår at spille spillet som mopset hund. “Hun har nemlig lært at få det bedste ud af sin mopsede mund. Sådan er det med små, brede hunde. De vælger ikke så let i modvind.” Derfor er det Myntes bedste trick at se virkelig trist og mopset ud. Så vanker der ofte godbidder i form af ostehapsere og andet godt.
Det er StineStregen, Stine Spedsbjerg, der tegner og fortæller. Hun har masser af humor i såvel ord som tegninger, og selv om hun skriver om hunde, så handler det også om mennesker.
Man bliver glad for hunde, også de mopsede, når man læser bogen. Mynte er en meget charmerende mops.
På forlagets hjemmeside står der, at bogens målgruppe er de 0 – 5 årige. Den kan nu læses af alle, der har hund. Også selv om det ikke er en mopset hund.
