Bogbotten anmelder

hater

Portræt af Bodil Christensen

Forfatteren er Anna Arendse Thorsen, årgang 1993, forfatter til Filterløs og Din største fan. Her i hater er det tre unge, der har hovedrollen. Det er Thea, Adrian og Lulu. Thea og Lulu går i niende klasse, de forbereder sidste skoledag, og der skal skrives Blå Bog og holdes fest. Adrian går på gymnasiet i første g på det nærliggende gymnasium Frydengaard, der ligger i Næstved.

Bogen indledes således:

“Det er jo helt sindssygt, hvisker Lulu.
Hvad?
Kommentarerne! Har du ikke set, hvad de skriver?
Hun sidder oven på sit bord, med benene trukket op under sig. Hun har telefonen i hånden.”

Og så viser det sig, at der er utallige hate-beskeder, der bliver sendt på alle de opslag, der kommer fra Thea.

Der følger nu en handling, hvor megen kommunikation foregår på de sociale medier, en del i krydsfeltet mellem sociale medier og virkeligheden – og så er der en del skræmmende virkelighed sådan i den helt virkelige verden.

Der er misbrug og selvskade af mange slags. Hvis man tror, at selvskade udelukkende er at skære i sig selv, så får man her et nyt indblik i en verden, hvor man kan sende hate-beskeder til sig selv, man kan misbruge kunstig intelligens, man kan over-tatovere sig, man kan (naturligvis) også skære i sig selv. Man kan i det hele taget forsøge at leve i en verden, hvor man ikke trives. Det gør de tre venner her. Det er en roman om at skille sig ud, men mest af alt er det en roman om løgne, jalousi, selvskade og manglende tro på, at man skal tale med andre.

Der er et miljø, der forhåbentlig ikke er genkendeligt for mange unge, men forfatteren får vist, hvordan det også kan være at være ung i Næstved og omegn. Dejligt, at romanen foregår i en provinsby med opland, så man ikke forledes til at tænke, at det må være et “københavnerproblem”.

Der er masser af slang, der er sociale medier, der er unge, hvor forældrene ikke aner noget om, hvad der egentlig sker bag teenageværelsets dør.

Det er en bog, der tematiserer selvskade og det svære ungdomsliv. Her kan de “helt almindelige unge” (som der heldigvis er rigtig mange af) få indblik i en verden, hvor livet er ganske svært. Det kan forhåbentlig give anledning til samtale om, hvordan man hjælper hinanden.

Bag i bogen er der henvisning til nogle steder, hvor man kan få hjælp. Det er www.headspace.dk; www.girltalk.dk og www.urk.dk

Det er en bog, der har en åben slutning. Forsiden er helt blank, spejlblank. Her kan læseren spejle sig.

 

9788772275116
9788772275116
9788772275116

Hater

Nye BOGANMELDELSER
9788702427257
9788702427257

Bogbotten anmelder

Youtube-detektiverne – Dyretyven

9788762746053
9788762746053

Bogbotten anmelder

Tulle vil ha’ luksus

9788702413229
9788702413229

Bogbotten anmelder

7. A

9788702446166
9788702446166

Bogbotten anmelder

Troldenes tid – Drengen i maskinen

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER