Eventyret om søskendeparret Hans og Grete, der bor i et hus i skoven sammen med faderen og (den onde) stedmor, kender de fleste børn og voksne. Stedmoren overtaler faderen til at efterlade børnene dybt inde i skoven, da hungersnøden hærger, og de ikke har råd til at brødføde dem.
Børnene finder hjem ved hjælp af et spor af brødkrummer, men anden gang de sendes ind i skoven, har dyrene spist brødkrummerne, og børnene farer vild. De finder sirupskagehuset, beboet af hvad der viser sig at være en gammel heks, som vil spise dem. De slipper dog fri og får slæbt noget af heksens store skat med sig; gaver de kan overbringe deres fattige far, da de til sidst finder ud af skoven igen og kan vende hjem.
Som sådan er der ikke noget nyt i historien om Hans og Grete, her genskrevet af gysets mester Stephen King. King har valgt at holde sig tro mod den gamle originalhistorie, nedskrevet af Brdr. Grimm, og det ret dystre folkeeventyr matcher da også ret godt Kings forfatterskab, der for en stor dels vedkommende består af horror.
Bogen er gennemillustreret af Maurice Sendak, der er kendt (måske mest i USA) for sine smukke, krøllede, men også dystre illustrationer. I nærværende bog ses for eksempel også et hekseansigt i en træstamme, rødder på træer der forvandles til kranielignende strukturer og flere andre uhyggelige billeder. Samtidig afbildes flere steder engle, der bringer lys til mørket. Stephen King nævner selv i forordet, at han blev grebet af Maurice Sendaks værker, da han skulle læse højt for sine små børn.
Alt i alt er her tale om en udgave af eventyret, som måske nok rent illustrationsmæssigt vil være en my uhyggelig og dyster for de yngste, men hvor den voksne (måske kunstinteresserede) læser vil kunne dvæle ved illustrationerne.
