Børnelitteratur har altid befundet sig et sted mellem kunst og pædagogik. Professor i børnelitteratur Torben Weinreich beskrev dette dilemma i bogen Børnelitteratur – mellem kunst og pædagogik fra 2004, hvor han redegør for de mange mål, børnelitteraturen har skullet indfri gennem de seneste hundrede år. Opdragelse, oplevelser og oplysning har været klare mål, men meget børnelitteratur har også skullet fungere som bannerfører for religiøse retninger, moralske overvejelser og samfundsmæssig oplysning – om alt fra cykelkultur til seksualundervisning. Børnelitteraturen har rummet mange lag, og sådan er det fortsat.
Til tider handler det om ufrivillig vandladning (Drengen og drilleblæren), andre gange om ordblindes vilkår (Bogstavbjerget) – eller om særlige og højtbegavede børns livsvilkår, som her i Gertrud Gepard og den usynlige ven.
Her møder vi Gertrud, en højtbegavet gepardunge. Bag i bogen står der: “Gloria (forfatteren) har et talent for at bruge yndige karakterer til at belyse de vidunderligt nuancerede tanker hos højt begavede børn.” Allerede med den formulering fornemmer man, at det ikke er skrevet på dansk. Det er et citat fra dr. Kirsten Baulch, MBBS – en australsk læge fra Brisbane, der ifølge internettets kilder er en anerkendt specialist med særligt fokus på influenzavaccination. Måske har hun også selv et højtbegavet barn.
Historien handler om en familie af gepardunger, der mødes, leger, driller hinanden og bliver venner igen. Helt genkendeligt. Illustrationerne, der følger teksten, er lavet af Pratima Sarkar. Hele idéen med at skrive bøger særligt rettet mod højtbegavede børn tilskrives Bronwyn Olsson, der – ligesom dr. Kirsten Baulch – har base i Australien.
Efter selve historien – hvor en række ord er fremhævet med fed skrift, så man lægger særligt mærke til dem – følger en række opgaver. Der er to sider med “dansklærerspørgsmål” til børnene. De opfordres også til at lave ekstra research og til at hjælpe med at løse verdens problemer, for eksempel ved at samle penge ind til velgørende formål. Det kan være organisationer som Julemærkefonden, Læger uden Grænser eller Danmarks Naturfredningsforening.
Herefter følger to sider med særlige opgaver til de voksne, som får inspiration til, hvordan man kan tale med barnet om følelser og om, hvordan man reagerer på dem.
Det er simpelthen en “skolebog” forklædt som billedbog. Det er set før, men det bliver aldrig godt.
Det er simpelthen en “skolebog” forklædt som billedbog. Det er set før, men det bliver aldrig godt.
Litteratur er ordkunst, sådan lyder den klassiske definition på litteratur, og dermed også på børnelitteratur. Kunst har sit eget liv, det har sin egen værdi. Det bliver ikke god kunst, når der skal skrives en helt særlig dagsorden ind i teksten.
