Bogbotten anmelder

Gertrud Gepard og den usynlige ven

Portræt af Bodil Christensen

Børnelitteratur har altid befundet sig et sted mellem kunst og pædagogik. Professor i børnelitteratur Torben Weinreich beskrev dette dilemma i bogen Børnelitteratur – mellem kunst og pædagogik fra 2004, hvor han redegør for de mange mål, børnelitteraturen har skullet indfri gennem de seneste hundrede år. Opdragelse, oplevelser og oplysning har været klare mål, men meget børnelitteratur har også skullet fungere som bannerfører for religiøse retninger, moralske overvejelser og samfundsmæssig oplysning – om alt fra cykelkultur til seksualundervisning. Børnelitteraturen har rummet mange lag, og sådan er det fortsat.

Til tider handler det om ufrivillig vandladning (Drengen og drilleblæren), andre gange om ordblindes vilkår (Bogstavbjerget) – eller om særlige og højtbegavede børns livsvilkår, som her i Gertrud Gepard og den usynlige ven.

Her møder vi Gertrud, en højtbegavet gepardunge. Bag i bogen står der: “Gloria (forfatteren) har et talent for at bruge yndige karakterer til at belyse de vidunderligt nuancerede tanker hos højt begavede børn.” Allerede med den formulering fornemmer man, at det ikke er skrevet på dansk. Det er et citat fra dr. Kirsten Baulch, MBBS – en australsk læge fra Brisbane, der ifølge internettets kilder er en anerkendt specialist med særligt fokus på influenzavaccination. Måske har hun også selv et højtbegavet barn.

Historien handler om en familie af gepardunger, der mødes, leger, driller hinanden og bliver venner igen. Helt genkendeligt. Illustrationerne, der følger teksten, er lavet af Pratima Sarkar. Hele idéen med at skrive bøger særligt rettet mod højtbegavede børn tilskrives Bronwyn Olsson, der – ligesom dr. Kirsten Baulch – har base i Australien.

Efter selve historien – hvor en række ord er fremhævet med fed skrift, så man lægger særligt mærke til dem – følger en række opgaver. Der er to sider med “dansklærerspørgsmål” til børnene. De opfordres også til at lave ekstra research og til at hjælpe med at løse verdens problemer, for eksempel ved at samle penge ind til velgørende formål. Det kan være organisationer som Julemærkefonden, Læger uden Grænser eller Danmarks Naturfredningsforening.

Herefter følger to sider med særlige opgaver til de voksne, som får inspiration til, hvordan man kan tale med barnet om følelser og om, hvordan man reagerer på dem.

Det er simpelthen en “skolebog” forklædt som billedbog. Det er set før, men det bliver aldrig godt.

Det er simpelthen en “skolebog” forklædt som billedbog. Det er set før, men det bliver aldrig godt.

Litteratur er ordkunst, sådan lyder den klassiske definition på litteratur, og dermed også på børnelitteratur. Kunst har sit eget liv, det har sin egen værdi. Det bliver ikke god kunst, når der skal skrives en helt særlig dagsorden ind i teksten.

 

Gertrud Gepard og den usynlige ven
Gertrud Gepard og den usynlige ven
Gertrud Gepard og den usynlige ven

Gertrud Gepard og den usynlige ven

Nye BOGANMELDELSER
9788785406132
9788785406132

Bogbotten anmelder

Der er et monster i din bog

9788762747425
9788762747425

Bogbotten anmelder

Pax

cover-24756
cover-24756

Bogbotten anmelder

Fortællinger om en ubetydelig øgle (2) – En meget vigtig hat

9788785486134
9788785486134

Bogbotten anmelder

Anton og Molly laver fødselsdag

Nyt på IBBY BLOGGEN
Hæder og priser, Nyt fra IBBY Danmark

Årets vigtigste (og måske eneste) børnelitterære formidlerpris

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
576229375_1587968772570657_5606467293573738516_n
IBBY Salon, Nyt fra IBBY Danmark

Børn og unges demokratiske dannelse handler om læsning

Af Johanne Pasgaard
Hæder og priser

Kathrine Assels og Cecilie Eken nomineres til Outstanding Books for Young People with Disabilities 2027

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Design uden navn (1)
Hæder og priser

Hanne Dagmar Raaberg og Jakob Martin Strid nomineres til IBBY Honour List 2026

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Nye BØGER