Klassikere fortolket som graphic novels er god læsning for de, der gerne vil kende kulturarven, men som ikke har hverken kompetence eller stamina til at læse originaludgaven.
Mary Shelley skrev som ganske ung den skræmmende spøgelseshistorie om Frankenstein, der bygger et monster ud af ligdele, elektricitet og det, man kan kalde “diverse” remedier. Historien om Frankenstein er fra 1816, hvor Mary Shelley sammen med nogle andre unge forfattere fik inspirationen til den frygtelige fortælling. Den udkom i 1818, og den er genfortalt i flere film. Her er klassikeren i form af en graphic novel, fortalt af Michael Burgan og illustreret af Dennis Calero. Bogen her er oversat af Kim Langer.
Allerede på første side ser man monsteret. Ikke helt et menneske, men en menneskelignende skikkelse. Og så bliver persongalleriet præstenteret som “medvirkende”. Det er helt som i filmgenren. Der er VIctor Frankenstein, Elizabeth, Hr. Frankenstein, RObert Walton og så er der Monsret. Det er jo netop Frankenstein, der kreerer et monster, der ikke får navn.
Fortællingen indledes i en ramme på en nordpolsfærd, så får man herefter Frankenstein-fortællingen, der så slutter igen med “Slutspillet” på nordpolsfærden. Illustratoren har gjort brug af tegneseriens formsprog. Der er rammer, vinduer med fortløbende handling, der er masser af lydord, der er tekst i gule talefelter og så er der grelle farver i sort, violet, grelt gult og skarpt blåt.
Det er en gyser, og den forbliver en gyser med illustrationerne.
Tak for at give nye læsere mulighed for at få indblik i kulturarven på en lettilgængelig og skræmmende måde.
Det er en bog, der kan læses som “klasselæsning” i mellemtrin og overbygning. Den kan også læses af de børn og unge, der gerne vil have gyserfortællinger som graphic novel.
Måske skulle informationen om originaludgaven have haft plads foran i bogen, så man som læser kunne vide, at her var et stykke kulturhistorie. Nu får man den viden, når man har læst bogen.
