I En ikke-børnesikret træhule på 91 etager er der sider helt uden tekst, og der er sider med en hel del tekst. Det er læsetræning, der hjælpes på vej af illustrationerne.
Andy Griffin og Terry Denton er et australsk makkerpar, der skriver og tegner en serie med tekst og tegninger: Træhuleserien.
Træhuleserien handler om Andy og Terry, der sammen bor i en træhule på en eller anden etage. De er startede på 13 etager, og så er træhulen langtsomt vokset sig større gennem de syv bind, så nu er den på 91 etager.
Man kan ikke gengive teksten uden at have illustrationerne med. De spiller mindst lige så stor en rolle, som teksten.
Her i introdelen lyder det:
”Altså, når jeg siger træ, mener jeg træhule. Og når jeg siger træhule , mener jeg ikke en hvilken som helst, gammel, mølædt hule i et træ – jeg mener en træhule på 91 etager. (det plejede at være en træhule på 78 etager, men vi har tilføjet 13 nye etager.
Så hvad venter du på?
Kom med op.”
Og så går historien løs med alt muligt gøgl og gimmick. I denne bog er handlingen centreret om babysitning af hr. Kæmpenæses børnebørn. Det går ikke godt. Det siger sig selv, at Andy og Terry ikke er de fødte babysittere. De kommer ud for mange ulykker og uheld, men de redder sig altid i land igen.
Der er virkelig megen dialog mellem de to hovedpersoner, det gør bogen letlæselig, og sammen med illustrationerne drives man frem i handlingens 362 sider. Der er sider helt uden tekst, og der er sider med en hel del tekst. Det er læsetræning, der hjælpes på vej af illustrationerne.
Det er en serie til de 8 – 12 årige, der er plat, humoristisk, fjollet, sindrig, fantastisk og helt sin egen. Virkelig mange børn elsker serien. Herligt.
Træhule-serien har masser af god energi. Det rammer helt klart målgruppen: de 8 – 12 årige.
