Bogbotten anmelder

En fabel om Fausto

”Der var engang en mand,
der mente, at han ejede alt,
og han tog ud for at se
på alt det, der var hans.”

I litteraturen (Goethe og Mann) tilbyder Faust at sælge sin sjæl til djævelen, hvis han vil tjene ham en tid. En kontrakt underskrives med blod, men i de fleste udgaver af fortællingen forbliver Fausts sjæl dog hans egen, efter at djævelens tjenestetid er ophørt.

I Brooklyn, hvor Oliver Jeffers bor, er Fausto navnet på en restaurant, og i cykelsporten er det navnet på den legendariske cykelrytter Fausto Coppi (1919 – 1960), som Jørgen Leth har hyldet i et af sine Sportsdigte.

Her i En fabel om Fausto er Fausto en mand, der mener, at han ejer alt, så han drager ud på inspektionstogt.

”Du er min” siger Fausto til blomsten, fåret, træet og bjerget, som bøjer sig for hans vilje. Men Fausto drives af en uendelig grådighed og begærlighed og vil også eje havet. Han kaprer en båd, og forsøger, som Jesus, at tæmme havet, men havet vil ikke tæmmes, så Fausto må ud og stampe på det for at få sin vilje. Eneste problem for den grådige Fausto er, at han ikke kan svømme.

Alt er herefter som før i naturen: ”For Faustos skæbne kom ikke dem ved.”

Moralen er tyk og letforståelig som i mange fabler, og så passer den usædvanligt godt til en verden i både klima- og covid19 krise. Verbalteksten er mejslet ud i korte hovedsætninger og er sat med smuk stor typografi.

Historien er baseret på en fortælling af forfatteren Kurt Vonnegut om hans og vennen Joseph (Joe) Hellers besøg hos en milliardær.

”Jeg sagde: ”Joe, hvordan har du det med, at vores vært alene i går måske tjente flere penge end din roman ”Punkt 22” har gjort i hele sin levetid?”
Og Joe sagde: ”Jeg har noget, han aldrig vil få.”
Og jeg sagde: ”Hvad i alverden er det, Joe?”
Og Joe sagde: ”Visheden om, at jeg har nok.”

Hvad der gør En fabel om Fausto til noget helt særligt er, at Oliver Jeffers for første gang har arbejdet med traditionel litografi, hvilket har udmøntet sig i en stærk og enkel billedside.  En fabel om Fausto er også her præget af en prægnant og udtryksfuld minimalisme.

En fabel om Fausto er på alle måder litteratur til tiden. Den lille fortælling om den grænseløse Fausto er en smuk udgivelse, der fortjener at blive læst, og læst op, i en tid hvor forbrugsmønstre måske vil ændre sig radikalt, og hvor menneskets egentlige lidenhed er udstillet for alvor.

En fabel om Fausto
En fabel om Fausto
En fabel om Fausto

En fabel om Fausto

Nye BOGANMELDELSER
Forsiden til Silke
Forsiden til Silke

Bogbotten anmelder

Silke

Imens jeg elsker dig
Imens jeg elsker dig

Bogbotten anmelder

Imens jeg elsker dig

Lola og Monster Mimi
Lola og Monster Mimi

Bogbotten anmelder

Lola og den lille øgle / Lola og monster Mimi

Heksens kat
Heksens kat

Bogbotten anmelder

Heksens kat

Nyt på IBBY BLOGGEN
Anbefalinger

Anna Karlskov Skyggebjergs største læseoplevelser i 2024

Af Anna Karlskov Skyggebjerg
Interview

Bogåret, der gik: Lene Ewald Hesel

Af Lene Ewald Hesel og Christian Bach
Resumé

Resumé – Nye bøger i december 2024

Af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark
Anbefalinger

Steffen Larsens fire største læseoplevelser i 2024

Af Steffen Larsen
Nye BØGER