Der er tredive historier i denne oplæsningsbog. Tredive små fortællinger, hvor mange indledes på samme måde: Nu skal du høre!! Og så kan man høre en historie, der er rablende vanvittig og alligevel har en morale til sidst. Lidt ubrugelige moraler er der til tider, men det er altså historier, der vil glæde såvel oplæser som tilhører.
Her er eksempelvis historien om “Vaskemaskinen, der blev psykolog”. Her har Klara en virkelig dårlig dag, intet lykkes for hende, og da hun bliver fyret efter mange genvordigheder, så sætter hun sig og fortæller hele sin sørgelige historie til vaskemaskinen. Så bliver hun glad. Det bliver en forretningsidé for hende, men ak… vaskemaskiner holder ikke evigt, men moralen lyder:
“Hvis der er noget, du er ked af, så hjælper det at snakke om det. Det skal du huske, og lov mig at du husker det resten af livet. Og så vil jeg også lige sige, at hvis du får tis ud over dig, så skal du altså taget et bad – det kan ikke snakkes væk.”
Der står på kolofonsiden: “Bogen er skabt med inspiration og kærlighed fra mine tre drenge: Axel, Ebbe og Carlo.” Og historierne rammer helt sikkert drenge og piger som Axel, Ebbe og Carlo. Titlerne på historierne siger det klart. Det handler om prut, om bussemænd, om ulækre ting og om Numsebussen i Holland. Det kan være: “Prutteparaplyen”, “Restauranten, der serverede bussemænd” eller “Carlo Mestertisser”.
Der er virkelig god humor i fortællingerne, der aldrig bliver voldelige, men altid holder sig til et børneunivers.
Det er Claus Bigum, der har illustreret. Det gør han med samme gode humor, som Lasse Madsen leverer i fortællingerne.
Mange børn (og voksne) vil nok kende Lasse Madsen fra en række klip på sociale medier eller fra hans virke som tv-vært. Han er komiker, men han kan også skrive. Det er altid godt med oplæsningsbøger, der passer lige ind i de sidste ti minutter af en skoletime i folkeskolens indskolingsklasser. Eller det er den helt rigtige godnathistorie, når det er Carlo, Ebbe, Axel eller andre børn, der skal sove.
