Don Fridtjof er en led kat. En rigtig led kat. Når han bevæger sig ud, fyldes kvarteret med skræk og rædsel. Hans blotte tilstedeværelse er en materialisering af dit værste mareridt.
Selv hans rystende ejer, Madfar, frygter dette udyr fra Helvede. Han serverer kun gourmetmad for ham – når han da ikke har pakket sig sammen i krogen med en bog af Henrik Ibsen, mens hans husdyr terroriserer omverdenen og hvæsser kløer i fugle.
Dog går det hverken værre eller bedre, end at Fridtjof en dag møder en dansemus, der ikke viser nogen form for frygt eller respekt, og det er selvfølgelig en provokation i sig selv. Fridtjof indleder den ville jagt, og ender uforvarende oppe i et træ, og i børnelitteratur er det nu engang et faktum, at katte ikke kan komme ned fra træer, når de først er kravlet op i dem. Om det holder med virkeligheden, ved jeg egentlig ikke.
Der sidder han så alene og er ond i sulet, men ondskab har det med at ebbe ud, hvis ingen bemærker den, og når man sidder alene i et træ i regnvejr, er der sgu ikke så meget at bruge ondskaben til alligevel.
Det er dog aldrig for sent at forandre sig, og et ophold i ensomhed og kulde kan mildne selv den mest gemene kat og nærmest gøre ham … ja, blid.
Det er Anna Bache-Wiig og Lisa Aisato, der har lagt henholdsvis ord og velkendt streg til Don Fridtjof. Bogen er skrevet på vers og er fremragende og levende oversat af Marianne Randel Søndergaard. Lyrik er ikke let at oversætte, men tone, sprog og rytme er ramt helt perfekt – og det føles på ingen måde anstrengende at rime sig gennem historien om Don Fridtjof.
Velskrevet, eksplosiv børnelitteratur.
Der er en historie i konstant udvikling, og den er underholdende. Velskrevet, eksplosiv børnelitteratur.
Lisa Aisato leverer endnu en illustrativ oplevelse, og man bør som sædvanlig dykke ned i detaljerne. Bemærk Madfars bogsamling. Det kan godt være, han er et skvat, men han kan sine litterære klassikere og læser udover Ibsen både Tjekhov, Strindberg og Shakespeare.
Don Fridtjof skal stå på skolebiblioteket og gerne læses højt ved en booktalk eller lignende. Det lyriske sprog egner sig godt til oplæsning, og mange børn i folkeskolens mindre klasser vil uden tvivl finde historien sjov og spændende, hvilket man kun kan give dem ret i.
Don Fridtjof skal stå på skolebiblioteket og gerne læses højt ved en booktalk eller lignende.
Jeg kan ikke helt vurdere, om jeg holder mest af den onde eller den blide Don Fridtjof. Selvfølgelig er det hyggeligt med en kælekat, men der altså noget charmerende råt over et infamt krapyl af en mis.
